Hjemsøkt lægger ret godt ud, og uhyggen er snigende hele vejen igennem. Desværre går det hele lidt i tomgang undervejs, og slutningen byder næsten på lige dele frustration og skøn creepiness.

Alene titlen Hjemsøkt fortæller os hvilken subgenre, vi befinder os i. Og så alligevel kan ordet “hjemsøgt” jo dække over både det overnaturlige eller slemme minder og oplevelser. Noget historien hele tiden veksler imellem. Og så måske ikke alligevel, da de nærmere smelter sammen.

Til gengæld er der absolut ingen tvivl om, at dette er en vanvittig flot film. Hjemsøkt kunne nærmest være en turistreklame for Norge. Det sneklædte landskab giver en skønhed og ro, der absolut ikke matches af vores hovedpersons indre liv. Glem alt om Snemanden – du kan dog læse vores anmeldelse af Jo Nesbø filmatiseringen her! – man skulle tro, at dette var filmen, der var smidt norske olie-millioner i.

Som nævnt er hovedpersonen, Cathrine, dog ikke så optaget af hverken roen eller skønheden. Hun vil hellere bare videre og væk fra alt det i hendes liv, hun ikke kan kontrollere.

Hjemsøkt (2017)

En interessant hovedrolle

Hovedrollen som Cathrine er virkelig spændende, og det er også ret nødvendigt. Hun er nemlig med i nærmest alle scener og ofte alene. Det er altså hende, vi skal føle med og for undervejs.

Karakteren spilles af Synnøve Macody Lund, der på alle måder er perfekt som den isdronning, hun skal portrættere. Hun var også med i Headhunterne og er næsten stereotyp skandinav på den måde, vi kan være stolte af.

Hun ligner en blanding af Sharon Stone, Charlize Theron og vores egen Connie Nielsen. Og det er ikke ligefrem et ringe udgangspunkt. Hendes ydre skønhed står dog også her i Hjemsøkt i stærk kontrast til netop den indre uro.

Vi kommer også snart til at se hende i en Hollywood-produktion, når hun skal spille med i The Girl in the Spider’s Web. Filmen er ved at blive optaget i disse dage og instrueres af Fede Alvarez, der stod bag både Evil Dead remaken fra 2013 og Don’t BreatheThe Girl in the Spider’s Web er den “ekstra” bog i Stieg Larssons trilogi om Lisbeth Salander. Filmen udkommer senere i år.

Cathrine danner par med Marcus, der er dansker, og derfor spilles af den danske skuespiller Ken Vedsegaard (Sidste Time). Han er ikke med i vanvittig mange scener, da Cathrine ofte er alene. Han fungerer til gengæld virkelig godt og løfter filmen, hver gang han er på skærmen. Deres dynamik er både interessant og fremmer historien hver gang.

Hjemsøkt (2017)

En kort film, der burde have været kortfilm

Selvom Hjemsøkt er en relativ kort spillefilm på kun 80 minutter, så går der lidt for meget tomgang i den undervejs. Det lader til, at vi i stedet kunne have haft en fantastisk kortfilm, hvor alt det overflødige blev barberet væk.

Bevares, det er alligevel god underholdning, og uhyggen er der næsten konstant i én eller anden form. Vi når dog at gætte lidt for meget af slutningen, før den kommer. Der er lige lovligt mange “clues”, som vi skal se igen og igen for at pege os i rigtige retning. Og så finder vi jo altså derhen lidt for hurtigt.

Hjemsøkt er instrueret af Carl Christian Raabe, og det er hans spillefilmsdebut. Tidligere har han faktisk kun arbejdet som instruktør på to dokumentar-produktioner. Hvis den visuelle stil var blevet kombineret med færre svage momenter, ville Hjemsøkt have været en fantastisk norsk gyser. Nu er det en film med stort potentiale, der desværre snubler lidt undervejs.

Er du til skandinavisk gys med overnaturlige elementer og familiedrama, så er Hjemsøkt dog helt klart seværdig. Ikke mindst fordi den er så forbandet smuk!

Hjemsøkt kan ses digitalt samt på DVD.

FAKTA

Biografpremiere: 24-11-2017 (Norge)
DVD-premiere: 16-04-2018
VOD-premiere: 09-04-2018
Genre: Horror, Thriller
Instruktør: Carl Christian Raabe
Medvirkende: Synnøve Macody Lund, Ebba Steenstrup, Ken Vedsegaard, Robert Skjærstad, Jorunn Kjellsby

PLOT: Hjemsøkt foregår i Norges vinterlandskab, hvor Catherine rejser tilbage til sit gamle familiehjem efter sin fars død. Her begynder de lokale at tale om forsvundne personer og mulige mord, og Catherine er tvunget til at konfrontere sin families mystiske fortid.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.