Red Riding Hood (3/6)

:: Anmeldelse ::

Jeg indrømmer straks, at dette ikke er en konventionel gyser. Det er en genfortælling af et eventyr, og det prøver hverken markedsføringen eller selve filmen at lægge skjul på, så jeg vil også dømme ud fra dette. Og så er eventyr jo egentlig basis for langt de fleste gysere, hvor der er et monster eller en skurk, som prinsen eller en anden helt skal overvinde. I denne genfortælling er der naturligvis også det ekstra gyser-element, at ulven nu er en varulv, hvilket bare er fakta og ikke noget som skal opdages eller betvivles af folk i den ramte landsby.

Og det er sgu god underholdning. Er det meget mere? Nja, ikke rigtig, men der er virkelig gode skuespillere med, og det er interessant at se et af de mere uhyggelige eventyr fra ens barndom få et lidt moderne twist. Og ja, der bliver blandet lidt vel meget sammen af diverse religioner og geografi -kultur og historie er også en stor sammenblanding. Men sådan er det jo i eventyr. Det er ”Der var engang…” og derefter er der ikke meget specifikt omkring, hvor eller hvornår alt finder sted. Det er et eventyrland og en eventyr-tidsalder. Og det hele finder alligevel – meget tydeligt – sted i et studie.

Visuelt er det dog et lækkert syn, og alle effekter er fuldt ud tilfredsstillende. Castet har fået en del hug, men det har dog været meget forskelligt, hvem diverse anmeldere har kastet henholdsvis deres kærlighed og foragt mod. Jeg har så absolut også skuespillere, som jeg foretrækker over andre, men overordnet gør alle det fint. Og heldigvis er Amanda Seyfried perfekt i titelrollen som Rødhætte, så helt galt kan det jo ikke gå.