Hvis du ikke ved, hvad du skal se til Halloween, så har vi lavet en liste over Netflix’ egne gyserfilm. Måske du kan finde lidt inspiration!

Bliv klar til Halloween med Netflix! Vi har her samlet nogle af deres egne produktioner af gyserfilm.

Det er altså film, der ikke forsvinder fra Netflix igen, da de selv har rettighederne til titlerne. Alle film er angivet i alfabetisk rækkefølge, så de er ikke rangeret efter anmeldelser, popularitet eller andet smart.

Du kan også se vores aktuelle liste med de 10 bedste gyserfilm og thrillere på Netflix lige nu ved at klikke her!

Pssst… Er du frisk på at “binge-watche” en hel Netflix serie, så skal du naturligvis se The Haunting of Hill House. Du kan læse vores anmeldelse af den fantastiske gyserserie her >

1922

En landmand nedfælder en tilståelse om drabet på sin kone, men hendes død er kun begyndelsen på en makaber historie. 1922 er baseret på en Stephen King-kortroman.

Læs vores engelske anmeldelse af 1922 >

Apostle

En mand rejser til en fjern ø for at finde sin forsvundne søster, der er blevet kidnappet af en morderisk kult.

Læs vores anmeldelse af Apostle >

Cargo

Andy er inficeret med en morderisk virus efter en zombie-pandemi er udbrudt. Han er nu strandet i en øde del af Australien og har kun 48 timer til at finde en ny værge for sin lille datter, samt en måde han kan beskytte hende fra hans egen skiftende natur. Løsningen kan ligge hos en isoleret aboriginals stamme, men for at få adgang skal han bevise sig over for en ung indfødt pige, der er på sin egen tragiske søgen.

Læs vores anmeldelse af Cargo >

Clinical

En psykiater plages af tilbageblik fra et forfærdeligt overfald, mens hun behandler en ny patient, som er blevet frygteligt vansiret i en ulykke.

Læs vores anmeldelse af Clinical >

Creep

En fotograf hyres til at optage en døende mands sidste testamente på video i en hytte langt ude i skoven. Men den døende har knapt så travlt med at dø, og snart begynder kattens iskolde leg med musen i denne semidokumentariske found footage-gyser, der bruger mediet lige så kreativt som gode gamle ’The Blair Witch Project’.

Læs vores anmeldelse af Creep >

Creep 2

Sara er en videokunstner, hvis primære fokus er at skabe intim kontakt med enlige mænd. Da hun finder en online annonce for “video arbejde”, er hun sikker på, at hun har fået sit drømmeprojekt. Hun kører til et afsidesliggende hus i skovene og møder en mand, der påstår at være seriemorder. Hun kan ikke modstå chancen for at skabe noget chokerende kunst, så hun beslutter at tilbringe en dag med ham. Men som dagen skrider frem finder hun ud af, at hun nok har gravet et hul, hun ikke kan komme ud af.

Læs vores anmeldelse af Creep 2 >

Gerald’s Game

Gerald’s Game handler om en kvinde, der under en sado-masochistisk sexudfoldelse bliver lænket til sengen med håndjern, da hendes mand pludselig dør. Hun befinder sig nu i en hæslig situation, der vækker minder om et barndomstraume.

Læs vores anmeldelse af Gerald’s Game >

I Am The Pretty Thing That Lives In The House

En nervøs sygeplejerske må passe en svagelig gyserforfatter i et hus fuld af hemmeligheder.

Little Evil

I denne gyserkomedie begynder en nylig gift mand, der ønsker at komme godt ud af det med sin stedsøn, at frygte, at drengen er en dæmon.

Læs vores anmeldelse af Little Evil >

Malevolent

Et søskendepar, som tager betaling for at fremstille paranormale hændelser, får deres sag for, da en opgave på et hjemsøgt gods pludselig bliver meget, meget realistisk.

Læs vores anmeldelse af Malevolent >

Mercy

To brødre kæmper mod deres halvsøskende, da en rejse hjem for at se til deres døende mor afslører gamle hemmeligheder og bliver en kamp for overlevelse.

Læs vores anmeldelse af Mercy >

The Babysitter

En ensom 12-årig dreng, der er forelsket i sin babysitter, opdager hurtigt den kolde sandhed om livet, kærligheden og mord. Han opdager nemlig, at babysitteren er del af en satanisk kult, der gerne vil slå ham ihjel.

Læs vores anmeldelse af The Babysitter >

The Open House

Efter en tragedie flytter en mor og hendes teenage-søn ind i et familiemedlems ledige sommerhus, hvor uhyggelige og uforklarlige kræfter samler sig imod dem.

Læs vores anmeldelse af The Open House >

The Ritual

Fire venner fra college-tiden tager på tur i en skov for at komme væk fra det hele og genfinde hinanden. Men det der begynder som en hyggelig tur, udvikler sig til et regulært mareridt, da de tager en genvej og farer vild. Nogle af dem bliver såret, og de er nu strandet i en kæmpe skov. Mens de prøver at finde ud af skoven, støder de på en forladt hytte. Inde i hytten er der nogle gamle artefakter på væggen og knogler spredt ud over gulvet. De opdager meget snart, at der er noget, der forfølger dem, og det vil ikke lade dem forlade skoven.

Læs vores anmeldelse af The Ritual >

Forfatter

  • HorrorDiva

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg