Efter fantastiske anmeldelser ved dette års SXSW, får vi andre nu endelig chancen for at se Hush takket være en Netflix verdenspremiere. Og nu forstår vi al den hype fra sidste måned!

Hver gang der er en filmfestival, Comic-Con eller lignende, hvor nye film får premiere i massevis, så er der altid et par titler, der ender med at løbe med opmærksomheden. Ved dette års SXSW i Austin, var det blandt andet Hush. Heldigvis har vi kun skulle vente en lille måneds tid, da det blev meldt ud, at Netflix havde købt rettighederne, og nu er filmen så tilgængelig for hele verdens Netflix brugere.

Hush (2016)Lige fra første scene er stemningen sat. Ikke på den uhyggelige måde, men ved at vi lærer hovedrollen at kende som en person, der laver mad (ikke særlig godt), hygger med venner og forsøger at få noget arbejde fra hånden. Det sikrer, at vi får empati og holder med hende, når det hele begynder at gå ad helvedes til. Og bare rolig, med Hush får du ikke en film, hvor du skal vente en time på lidt horror. Næ nej, det kommer såmænd ret hurtigt, og så er det bare om at holde fast og nyde turen.

Skurken i Hush spilles af John Gallagher Jr., som vi for nyligt oplevede som en rigtig sød fyr i 10 Cloverfield Lane. Man må sige, han er inde i en ret god stime med sine film for tiden, så for ham er det da bare om at holde gang i karrieren oven på to så gode resultater, der er ude nærmest samtidigt omend på forskellige platforme. Som man ser i traileren og på plakaten, så har han en maske på, som i sig selv er ret genial; Lige med en antydning af et smil, som altså gør det hele mere creepy!

Han gør det godt som skurk, ingen tvivl om det, men stjernen i filmen er dog alligevel Kate Siegel, der spiller Maddie. Hun er simpelthen fantastisk på den helt jævne måde. Og det mener jeg på ingen måde negativt. Hun ligner bare en ganske almindelig pige, men man skal heller aldrig tage fejl af, hvad en “ganske almindelig pige” er i stand til, hvis hun bliver presset.





Det her er en klassisk Blumhouse film, hvor fokus er på den gode historie og enkle virkemidler fremfor et kæmpe budget og store stjerner på rollelisten. Hush fungerer ved, at man virkelig føler, det kunne ske for en selv… hvis man var ekstraordinært uheldig, bevares. Men vi ved jo alle, at disse psykopater eksisterer. Bare læs eller se nyhederne! En anden herlig fordel i dette plot er i øvrigt, at hovedrollen er forfatter – foruden at være døvstum – og derfor hører vi hendes tanker omkring, hvad der foregår. Lad os bare slå fast, at hun er en ret fantastisk historiefortæller.

Hush er instrueret af Mike Flanagan, der også har skrevet manuskriptet sammen med filmens hovedrolleindehaver, Kate Siegel. Tidligere har Flanagan også skrevet og instrueret Oculus, så han er ved at være en velkendt herre i denne genre. Hans næste film ser også ud til at blive en solid gyser, da det er Before I Wake, som har Jacob Tremblay på rollelisten – det er den lille dreng fra Room, der sikrede Brie Larsson en Oscar ved dette års uddeling. For Siegel er Hush første forsøg som manusforfatter, men forhåbentlig ikke sidste gang, da det jo er gået rigtig godt. Siegel og Flanagan har da også arbejdet sammen tidligere, da hun var med i Oculus, og her i 2016 er de også blevet gift, så måske de er en ny horror power-duo. Det håber vi i hvert fald herfra!

Fakta

VOD-premiere: 08-04-2016 (Netflix)
Genre: Horror
Instruktør: Mike Flanagan
Medvirkende: Kate Siegel, John Gallagher Jr., Michael Trucco, Samantha Sloyan m.fl.

Resumé
I Hush bliver en døv kvinde overvåget og angrebet i sit afsidesliggende hjem af en psykopatisk morder.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.