Alien: Covenant – Anmeldelse (5/6)

Der er fuld knald på blod, gys og ikke mindst aliens i Alien: Covenant, der mest af alt minder om en hyldest til den originale Alien, men med den viden vi fik i Prometheus.

Alien: Covenant er nyeste kapitel i Alien-franchisen, men kronologisk finder den sted ti år efter Prometheus. Vi er derfor stadig ude i en prequel i forhold til den første film fra 1979. Der har været meget fokus på Katherine Waterston i markedsføringen af Alien: Covenant, og hun skal tydeligvis overtage arven efter Ripley (Sigourney Weaver).

Det klarer hun på alle måder helt fint, men det er ikke fordi, hun får den helt store historie. Der er nemlig en forholdsvis stor besætning, og de spiller alle væsentlige roller. Alligevel er Daniels (Katherine Waterston) en nøglekarakter, der hele tiden både har hjerte og hjerne med.

På den front er hun meget lig Ripley karakteren. Nu skal jeg måske også indrømme, at jeg faktisk havde ret lave forventninger til karakteren. Det viste sig dog at være ubegrundet, da hun formår at være helt sin egen.

Og eftersom vi så Prometheus, Alien og Aliens lige inden pressevisningen på denne, kan vi med fornøjelse sige, at Alien: Covenant passer smukt ind i det fornemme selskab.

Fassbender er blændende

Hvis der er nogen, der især får plads i Alien: Covenant, så er det Michael Fassbender. Han spiller trods alt også to roller, da han både er David – som vi lærte at kende i Prometheus – og Walther, som er med ombord på Covenant-rumskibet. Det giver anledning til mange intense og imponerende scener fra Fassbender, der reelt bliver omdrejningspunktet, da han dækker flere vinkler af historien.

Men billedet bliver naturligvis stjålet af diverse aliens undervejs. Og der er altså en del varianter i Alien: Covenant. Det kan måske lyde som en dårlig ting, men det er bestemt ikke tilfældet! Der er virkelig smæk for skillingen, når det gælder blod og uhygge i forbindelse med de imponerende væsener.

Alien: Covenant er på ingen måde en slowburner, som vi oplevede med Prometheus, der skulle fortælle en oprindelseshistorie. Der går en lille halv times tid, hvor vi lige lærer omstændighederne at kende, så vi ved, hvordan besætningen fungerer rent socialt. Men i løbet af den halve time når vi også at lande på en ny planet, som de skal i gang med at udforske, så der sker stadig noget.

Aliens for alle pengene i Alien: Covenant

Det er også inden for den første halve time, at de første besætningsmedlemmer kommer i kontakt med det sorte stads, som vi fra Prometheus ved er starten på hele alien-balladen. Fra omkring 45 minutter inde i filmen kommer du til at opleve aliens, og så kører det slag i slag derfra.

Men dog – heldigvis – stadig med plads til at fortælle historien. Og der er virkelig en spændende historie i Alien: Covenant. I bund og grund handler det om menneskets natur, og hvordan vores styrker og svagheder påvirker beslutninger. Det lyder måske lidt for filosofisk, men det hele illustreres meget tydeligt.

Ridley Scott smadrer stadig stereotyperne

Reelt er Alien: Covenant på mange måder den mest brutale og voldsomme af historierne i Alien-franchisen. Eftersom Covenant-skibet er et koloniseringsskib, er besætningsmedlemmerne klar over, at de har ansvar for de tusinder af liv ombord. Men de ved også, at de selv er på vej til en ny verden.

Derfor er der også mange par iblandt besætningsmedlemmerne. Ridley Scott fortsætter sin stil med stor inklusion og diversitet, så vi får flere racer og seksualiteter. Man kan jo som bekendt få børn på mange måder allerede i vores nutid. Samtidig er der også stadig fokus på, at kvinder og mænd varetager de job, de nu engang er bedst til.

Det er noget, Ridley Scott i den grad også lagde vægt på i Alien tilbage i 1979, hvor alle karakterer oprindeligt var skrevet som unisex, så rollebesætningen ikke var kønsbestemt på forhånd. Den eneste, manuskriptforfatterne umiddelbart havde forventet var en mand, var lige præcis Ripley, som Ridley Scott altså var med til at sikre blev en kvinde.

Præcis som i den originale film, så virker diversiteten stadig oplagt og naturlig nu, og ikke belærende eller malplaceret. Ligesom da Ripley blev et ikon for snart 40 år siden. Og så er opgaven jo lykkedes helt perfekt!

Som nævnt tidligere var mine forventninger ikke så vanvittigt høje til selve historien. Jeg glædede mig dog til hele den visuelle oplevelse. Heldigvis, så overgik både historien og det visuelle sus alle mine forventninger. Jeg glæder mig faktisk allerede til at se Alien: Covenant igen!

Fakta

Biografpremiere: 18-05-2017
Genre: Horror, Thriller, Science Fiction
Instruktør: Ridley Scott
Medvirkende: Michael Fassbender, Katherine Waterston, Danny McBride, Billy Crudup, James Franco, Noomi Rapace m.fl.

Alt er stille på rumskibet Covenant. Besætningen og de øvrige 2.000 sjæle ombord på opdagelsesfartøjet befinder sig i en dyb hypersøvn, mens androiden Walter holder opsyn på gangene. Rumskibet er på vej til planeten Origae-6, hvor bosætterne håber på at etablere en ny forpost for menneskeheden. Stilheden ophører dog brat, da en stjerne eksploderer og smadrer Covenants solpaneler, der efterlader flere sårede og bringer missionen på afveje. Snart opdager de overlevende besætningsmedlemmer et sted, der minder om et uberørt paradis. Det, de i virkeligheden har fundet, er en verden fuld af uventede farer. De trængte opdagere står pludselig ansigt til ansigt med en trussel, der overstiger ethvert mareridt, og de må indlede en desperat flugt.