ABC og Stephen Spielberg m.fl. står bag en ny tv serie ved navn The Whispers, der begynder på ABC den 1. juni 2015.

Vi elsker at lege med vores børn. Men hvad sker der, når andre også begynder at lege med dem? Nogen vi ikke kender, ikke kan se og ikke kan høre. I The Whispers prøver nogen – eller noget – at manipulere vores børn til at gøre det utænkelige. I Washington D.C. har adskillige børn talt om deres usynlige ven, Drill. Hvad forældrene ikke ved er, at denne ven ikke er så usynlig, som de tror. Og Drill begynder at gå længere og længere for at overbevise børnene om at lege farlige lege. FBI’s børnespecialist Claire Bennigan bliver sat på sagen. Hvad er det Drill vil, og hvorfor kommunikerer han – eller det – kun med børn? Et dødsensfarligt spil mod tiden begynder, hvor hele verden skal reddes, før det er for sent.

The Whispers har følgende skuespillere i de bærende roller:

  • Lily Rabe (American Horror Story) spiller Claire Bennigan
  • Barry Sloane (Revenge) spiller Wes Lawrence
  • Milo Ventimiglia (Heroes) spiller John Doe
  • Derek Webster (Revolution) spiller Jessup Rollins
  • Kristen Connolly (Cabin in the Woods) spiller Lena Lawrence
  • Kylie Rogers (Finders Keepers) spiller Minx Lawrence
  • Kyle Harrison Breitkopf (Being Human) spiller Henry Bennigan

The Whispers får dansk tv premiere på Kanal 5 den 5. juni 2016

Se traileren nedenfor.

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.