Richard Kelly (Donnie Darko) er tilbage med The Box, som er baseret på korthistorien “Button, Button” af Richard Matheson, som også har været lavet som en “Twilight Zone” episode.

I dag har Warner Bros Pictures frigivet den første trailer til filmen, der kommer i de amerikanske biografer 30. oktober.

Norma og Arthur Lewis er et forstadspar med et lille barn, der modtager en anonym gave med fatale og uigenkaldelige konsekvenser. En simpel trækasse, der lover at give sin ejer $ 1 million med et tryk på en knap. Men et tryk på denne knap vil samtidig medføre døden for et andet menneske et sted i verden … en person, som de ikke kender. Norma og Arthur har blot boksen i deres besiddelse i 24 timer, og de befinder sig pludseligt i et moralsk dilemma, hvor deres sande natur vil vise sig.

Cameron Diaz, James Marsden, Frank Langella har hovedrollerne i filmen, som har premiere i Danmark 20. november 2009.

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.