Der er masser af små billige horrorfilm, der løbende kommer på banen, men engang imellem dukker der nogle op, som ser ud til at være værd at holde øje med.

‘Evidence’ følger fire unge mennesker, der tager på camping-tur i kløfterne omkring LA, mens en af dem filmer en dokumentar om sin ven. Men snart opdager de, at de bliver terroriseret af en mystisk figur.

De fire unge spilles af de rimelig ukendte Ryan McCoy, Brett Rosenberg, Abigail Richie og Ashley Bracken – og den udkommer på dvd 18. september 2012.

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.