:: Anmeldelse ::

Endnu en film om verdens undergang, der er nærkommen pga. af virus, der spredes hurtigt og voldsomt. Dette er dog en af de mere rolige, idet der ikke er helt så meget zombie-splat over den, som man ellers ser i langt de fleste film i denne genre. Reelt minder denne mere om ‘Carriers‘ i sin udførsel. Dog blev folk aldrig sindsyge i ‘Carriers‘, og det gør de i denne film. Eller rettere, de bliver til mutanter.

Det spændende ved denne film er, at det meste af filmen udspiller sig ét sted og det dermed er persongalleriet, der skal levere historien mere end de visuelle virkemidler af skiftende scenerier. Parret, Sonia og Marco, forsøger sammen at slippe væk fra alle de syge mennesker (det vil sige dem, der allerede er godt på vej til at blive zombier), men problemerne hober sig op, og det bliver kun værre, da det står klart, at Marco også er blevet smittet.

Det fascinerende ved zombie-film er ofte – i hvert fald for mig – at monstrene er de venner og familimedlemmer, som vi ville give vores liv for at redde. Nu har de blot et sindsygt blik i øjnene og vil gerne æde dig, og derfor er det “dræb eller bliv dræbt”. Dette er det primære tema i ‘Martyrs’, selvom der også er plads til håb på samme måde som i flere andre zombie-film: Hvad hvis nu vi kan kurere denne sygdom og få vores elskede tilbage?

Fakta

(Originaltitel: Mutants)

På DVD: 10-05-2010 (region 2, UK)
Genre: Horror, Drama, Sci-Fi
Instr.: David Morlet
Medv.: Hélène de Fougerolles, Francis Renaud, Dida Diafat, Nicolas Briançon, m.fl.
Land: Frankrig, 2009

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.