Abraham Lincoln: Vampire Hunter er pt. bedste bud på en ny og moderne vampyrfilm!

Jeg indrømmer blankt, at da jeg første gang hørte titlen til Abraham Lincoln: Vampire Hunter, var det lige før, jeg satte hælene i og nægtede at se det, for nu var det her vampyr-huttelihut sateme kommet ud på et overdrev. Ak ja, så blev jeg klogere.

Først blev jeg informeret om, at det var baseret på en populær tegneserie – fordi jeg er, ærlig talt, ret ignorant, når det kommer til de mange gode “graphic novels”, der endnu ikke er filmatiseret. Og så fandt jeg ud af, at det var Timur Bekmambetov (‘Wanted’, ‘Night Watch’ og ‘DayWatch’ før dette), der skulle instruere, hvilket jeg vidste, ville betyde intet mindre end et visuelt mesterværk.

Så kom øjeblikket, hvor jeg første gang så traileren på det store lærred, og nu var jeg pludselig helt solgt på filmen og havde forventningerne skruet godt op. Og så skete det helt fantastiske: Den levede op til forventningerne… og så lige lidt til!

Historien er sindssygt spændende, og den holder hele vejen igennem – både rent logisk og som et super flow med spænding hele vejen igennem. Nu føler jeg mig lidt som en amerikaner født i en danskers krop, så på det emotionelle og stort svælgende patriotiske niveau, kan jeg sagtens være med. Selvom jeg sagtens kan anerkende, at det måske bliver for meget for andre, men det er jo så bare deres tab, da det absolut bidrager til de store følelser, hvis man partout skal sidde og rulle med øjnene af andres nationalfølelse. Så er det sagt. Bum!

ABRAHAM LINCOLN: VAMPIRE HUNTER

Visuelt er det – præcis som ventet – en helt overvældende fornøjelse, der udnytter 3D-elementerne på meget fornem vis. Især en vild actionscene, hvor Lincolm jagter en vampyr midt i en flok vildheste, er simpelthen lavet til at tage pusten fra publikum. Og det gør den!

I modsætning til de danske film, der i overdrevet grad nyder at fremprovokere følelser ved at pine og skade dyr, så er det her tydeligt, at hestene bruges i kampen, men det er aldrig med det formål at skade dem, og de kommer altid på fode igen. Vi siger tak herfra!

Eminent cast

Og så skal vi også lige runde castet. De er alle helt eminente i deres roller. Eneste undtagelse kunne være Mary Elizabeth Winstead, der spiller Mary Todd. Det er dog ikke fordi, hun leverer en dårlig præstation, men mere fordi hun får en lidt tam karakter i forhold til de andre.

Benjamin Walker, der spiller titelrollen som Abraham Lincoln, er intet mindre end perfekt. Både når han er den store taler og politiker, men i særdeleshed også som den store vampyrdræber og actionhelt. Jeg køber fuldt ud, at Lincoln nok var vampyrdræber. Og dét er sgu noget af en bedrift fra en person, der som udgangspunkt var klar til at ignorere filmen netop på grund af dette groteske koncept.

Jeg er konverteret til troende og vil gerne have flest mulige med ombord. Denne film er pt det absolut bedste bud på en vampyrfilm, og så er den både visuelt og indholdsmæssigt helt i den absolutte superliga – og det er på tværs af alle genrer!

Fakta

Biografpremiere: 02-08-2012
Genre: Horror | Thriller | Action
Instr.: Timur Bekmambetov
Medv.: Benjamin Walker, Dominic Cooper, Mary Elisabeth Winstead, Jimmi Simpson, Anthony Mackie m.fl.
Land: USA, 2012

Resumé
USA’s 16. præsident Abraham Lincoln har en hemmelighed. Han er vampyrjæger om natten, og er på en mission for at redde landet fra en forestående invasion af de blodsugende bæster. Det hele skyldes, at Abraham Lincoln som ni-årig så sin mor blive slået ihjel af en lokal vampyr, der prøvede at inddrive en gæld fra Lincolns far. Han prøver selv at slå vampyren ihjel flere år senere, men mislykkes og overlever kun pga. den mystiske mand Henry Sturgess. Sturgess fortæller Lincoln om vampyrernes svagheder og tilbyder at træne ham til at blive ægte vampyrjæger.

Om forfatteren

  • Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.