Fra det øjeblik jeg så teaser traileren (eller tisse-traileren, som måske er mere passende) har jeg glædet mig til at se denne film.

I disse år spytter New Zealand de herligste horror-comedy film ud, og lige siden vi så What We Do In The Shadows har vi måtte overgive os til den kulsorte humor, der gennemsyrer disse fortællinger. Housebound er heldigvis helt i tråd med det niveau, der allerede ligger solidt i forventningerne, så det er bare om at nyde den.

Hovedpersonen er en ret irriterende møgunge af en ung kvinde, Kylie (spillet af Morgana O’Reilly, der ellers er med i den australske TV serie Neighbours disse år), der bliver placeret i husarrest hos sine forældre efter et mislykket pengeautomat-kup, der samtidig er filmen underholdende åbningsscene. Kylie gider absolut ikke være fanget i sit barndomshjem og er rigtig teenager besværlig, selvom hun faktisk er for gammel til denne opførsel. Der er en dejlig kærlighed i det lille hjem, men samtidig er der også en meget mærkelig dynamik, og moderen (spillet af Rima Te Wiata) har en fantastisk komisk timing og de bedste reaktioner og ansigtsudtryk.

Efterhånden som plottet udvikler sig, kommer der mere horror på banen, men det er hele tiden den smukke kombination af mild uhygge, lidt humor til at få forsvaret ned, og så BAM kommer der lige et chok. Det fungerer eminent, og skuespillerne gør altså det hele lige 10% bedre, end hvad historien måske reelt er til. Selve plottet er så simpelt, at det næsten kunne have været en kortfilm, men relationerne mellem disse karakterer og den groteske logik og reaktion fra de forskellige, er noget man ikke kan få nok af. Det er så perfekt underspillet, at det er helt i tråd med den danske humor i bedste Anders Thomas Jensen (Blinkende Lygter, De Grønne Slagtere) stil, hvor man bare skal acceptere, at for nogen mennesker er hverdagen lidt mere special end for andre.

Housebound er skrevet og instrueret af Gerard Johnstone, der tidligere blot har lavet skrevet og instrueret den New Zealandske komedieserie The Jaquie Brwon Diaries, og efter Housebound har han arbejdet på en ny TV-serie. Forhåbentlig betyder det ikke, at vi skal undvære ham på spillefilmsfronten, for der må være meget mere at komme efter, hvis man skal dømme ud fra Housebound‘s fortræffeligheder.

Fakta

Biografpremiere: CPH PIX 2015
Genre: Horror, Thriller, Komedie
Instruktør: Gerard Johnstone
Medvirkende: Morgana O’Reilly, Rima Te Wiata, Glen-Paul Waru, Cameron Rhodes, Millen Baird, Ross Harper, Bruce Hopkins, Ryan Lampp, Ian Mune, Wallace Chapman

Om forfatteren

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.