What We Do in the Shadows er en fantastisk kombination af horror-comedy og mockumentary!

Egentlig havde vi ikke tænkt os at se denne film, da programmet allerede var godt fyldt for os til lørdagens Blodig Weekend, men heldigvis blev vi stærkt anbefalet til også at tage denne med (og stor tak til Blodig Weekend’s Elias Eliot for denne anbefaling).

Nu har jeg ærgret mig over, at de senere horror-comedy film ikke rigtig har formået at ramme plet – læs eventuelt anmeldelserne af Nurse 3D – men alt det har ændret sig med What We Do In The Shadows.

At blande en horror-comedy med mockumentary er intet mindre end genialt, når det gennemføres med så præcis elegance, som det er tilfældet her. Det er tydeligvis lavet af folk, der virkelig elsker hele vampyr universet, for vi får alle stereotyperne og klicherne, men det bliver aldrig åndsvagt eller plat.

Det er på forunderlig vis en dybt seriøs historie fortalt på ekstrem humoristisk vis og med et helt grotesk plot, der bare virker lige så ligetil og “normalt”, som hvis man ser Årgang 0 eller Familien på Bryggen. Man accepterer lynhurtigt, at vi altså følger en gruppe roommates, der tilfældigvis er vampyrer.

Den egentlige hovedrolle må nok siges at tilfalde den usandsynligt blide, søde og dejligt flamboyante vampyr, Viago, der tager ansvar for, at alt i huset fungerer, og at alle har det godt. Han spilles af Taika Waititi, der også er en af både forfatterne og instruktørerne bag dette mesterværk – han har da også været nomineret til en Oscar tilbage i 2005 for en kortfilm, så han ved udmærket, hvad han laver.

Den anden bagmand er Jemaine Clement (Flight of the Conchords), der såmænd også spiller en af vampyr hovedrollerne som Vladislav the Poker (et slet skjult spoof på Vlad the Impaler – vi har jo lige præcis at gøre med folk, der elsker vampyr genren), og han er mindst lige så genial i sin rolle som Waititi.

Endelig er der kommet en film i horror-comedy subgenren, der rammer fuldstændig plet på alle planer! Jeg nævner altid Shaun of the Dead, som et eksempel på en velfungerende film i denne niche, men jeg kan med hånden på hjertet sige, at What We Do In The Shadows er for vampyr horror-comedy, hvad Shaun of the Dead var for zombie horror-comedy.

Ja, vi er helt deroppe, hvor magien sker, og man bare sidder og smiler fjoget hele tiden – lige undtagen når man griner eller hopper i sæddet, da skræk-elementerne rammer plet, og man konstant har forsvaret nede på grund af al humoren. Det er simpelthen alt, hvad man drømmer om, men faktisk ikke helt tør tro på!

Filmen har allerede vundet en publikumspris ved dette års Toronto International Film Festival, og alt tyder på, at den er godt på vej til at blive en kultklassiker.

Dette er en film, du bare SKAL se!

Fakta

Biografpremiere: Blodig weekend 2014
Genre: Horror, Komedie
Instruktør: Jemaine Clement
Medvirkende: Jemaine Clement, Taika Watiti, Jonathan Brugh, Ben Fransham m.fl.

Om forfatteren

  • Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.