65 er en ny biograffilm af et vanvittigt stærkt hold. Filmskaberne er dem, der står bag A Quiet Place, og produceren er gysermesteren Sam Raimi. Alligevel er resultatet altså ret sløjt. Det er et forceret mix uden nerve eller meget logik. Læs vores fulde 65 filmanmeldelse her!

65 er en ny action-sci-fi-thriller, der byder på dinosaurer og en kamp for overlevelse. Dét lyder jo i sig selv tilpas spændende, og effekterne er da også fine. Men så heller ikke mere. Selv en spilletid på 93 minutter (inklusiv omfattende rulletekster) skaber ikke den fremdrift, man skulle tro.

Eftersom den er skabt af manuskriptforfatterne bag A Quiet Place, havde jeg forventet mere. Ikke mindst når Sam Raimi også er med ombord som producer. Jeg forsøgte at gå ind til filmen uden nogle særlige forventninger, men selve grundplottet er altså en tynd omgang.

Du kan læse videre på vores 65 filmanmeldelse nedenfor. Filmen har dansk biografpremiere den 16. marts 2023 (en lille uge efter den amerikanske premiere).

Adam Driver er ikke et menneske

Selve plottet i 65 er grundlæggende ret forceret. Faktisk i en sådan grad at filmskaberne og PR-maskinen tilsyneladende ikke er helt enige om, hvad selve grundhistorien er. Nogle af de officielle plotbeskrivelser er decideret ukorrekte, og traileren indeholder scener, der ikke er med i filmen. Og den teaser faktisk også plot-elementer, der ikke ligefrem matcher indholdet.

For en god ordens skyld er de to egentlige hovedpersoner ikke mennesker. Vi er 65 millioner år tilbage i tiden, og de to individer (der til forveksling ligner mennesker) er på en simpel transportmission, da de må nødlande.

Denne nødlanding sker på en – for dem – ukendt planet. Vi får dog at vide, at det er Jorden, og da historien udspiller sig for 65 millioner år siden, er det dinosaurerne, der styrer slagets gang på vores planet. Og dette er altså ikke en spoiler, men derimod hele præmissen for filmen.

Ja, selvom markedsføringen til tider præsenterer noget andet.

65 – Anmeldelse | Sci-fi Thriller

Menneskelignende hovedpersoner og dinosaurer

Straks de to rumvæsener (der ligner mennesker) lander på jorden, er de jaget vildt. Faktisk i en sådan grad, at det lader til, alle dinosaurer har fuld fokus på at dræbe Mills (Adam Driver), pilot på rumskibet, og passager Koa (Ariana Greenblat fra Awake og Love and Monsters).

De er de eneste to, der overlevede styrtet og skal kæmpe sig hen til det eneste funktionsdygtige redningsfartøj.

Det befinder sig 15 km væk fra, hvor forenden af fartøjet styrede ned, så de skal ud på lidt af en tur. I den forbindelse er det i øvrigt også påfaldende, at man for 65 millioner år siden på en helt anden planet også brugte kilometer som måleenhed. Og at man taler engelsk.

Som vi ved fra Mel Gibsons Apocalypto (2006) eller James Camerons Avatar, så kan man vælge at gøre det anderledes!

Eller rettere, Adam Drivers karakter taler engelsk, mens Koa taler et fremmed sprog. Som enhver ved, så skal man bare tale langsommere og højere, så fatter enhver engelsk.

Ja, også i kommunikationen mellem de to er der et underligt miskmask. Det ene øjeblik er Mills (Adam Driver) fornuftig nok til at bruge fagter og tegninger. Det næste er det som om, han ikke har fatteevne nok til at vise, han er træt. En af de mest universelt (sjovt nok) simple ting at vise et andet individ af samme art.

Ind i mellem diverse scener med både søde og skæve udvekslinger mellem Mills og Koa, bliver de angrebet af dinosaurer.

Hokus pokus mennesket i fokus!

Filmen indledes naturligvis også med, at vi lige skal have en historie om, at Mills har en datter, der er dødeligt syg. Det er derfor, han tager denne transportmission; Så er der råd til, at hun kan få den nødvendige behandling. Denne fremmede planet, der minder meget om Jorden, har tilsyneladende heller ikke fået styr på sundhedsvæsenet.

Ja, det smager lidt vel meget af de udfordringer, især amerikanere har med hospitalsregninger. Og så kan man jo passende spørge sig selv; Hvorfor udspiller denne historie sig ikke bare på Jorden? Mills kunne være soldat i et krigshærget land eller forsker på mission i junglen.

Svaret er naturligvis; Der skal dinosaurer på skærmen. Det er det, de unge vil ha’. Eller noget.

Det er virkelig svært at se andre logiske grunde, da man jo død pine vil have, at disse individer ikke skal være fra Jorden. Men alligevel komme fra en planet, der var præcis som Jorden. Bare for 65 millioner år siden.

Se 65 i de danske biografer nu!

Det er som sagt et hold velkendte kræfter, der står bag 65. Filmen er nemlig skrevet og instrueret af duoen Scott Beck & Bryan Woods, der deles om roret. Præcis som ved deres tidligere film Haunt (2019), og som da de skrev manuskriptet til A Quiet Place (2018). Lige ved sidstnævnte kom John Krasinski dog med indover manuskriptet og stod for instruktionen.

Samme konstellation gjorde sig gældende ved A Quiet Place 2 (2020), der var ret anderledes end første film, men fungerede rigtig godt på de nye præmisser også. Faktisk håbede jeg nok, at 65 ville minde om bare én af disse film. Dét gør den ikke. Der er simpelthen ikke nok mod og nerve, når det gælder.

Desuden er der vitterligt ingen overraskelser undervejs. Det er en skam, at man ikke kunne få mere ud af et stort budget og habile kræfter både foran og bag kameraet. Jeg kan faktisk ikke lade mig selv tro, at denne film reelt matcher den vision, der oprindeligt var. Det håber jeg i hvert fald ikke.

Skal du se filmen, vil jeg stadig slå et slag for, at du ser den i biografen. Dinosaurer (og rumrejser) gør sig bare ikke helt lige så godt på en lille skærm. Og så er der nogle vanvittig flotte skud af vores blå planet i en meget uspoleret udgave.

65 har dansk biografpremiere den 16. marts 2023.

FAKTA

Instruktører: Scott Beck og Bryan Woods
Medvirkende: Adam Driver, Ariana Greenblatt, Chloe Coleman m.fl.

Plot

Først tror piloten Mills (Adam Driver), at han er styrtet ned på en fremmed planet. Men faktisk er han strandet på Jorden… for 65 millioner år siden. Sammen med den eneste anden overlevende, Koa (Ariana Greenblatt), må Mills bane sig vej gennem ukendt terræn fyldt med farlige, forhistoriske væsner i en episk kamp for at overleve. De har én chance for at blive reddet.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.