A Quiet Place – Anmeldelse (5/6)

A Quiet Place er en elegant gyser, der til tider er så intens, at du skal huske at trække vejret!

A Quiet Place er en af de film, jeg virkelig havde glædet mig til. Og med store forventninger kommer også muligheden for store skuffelser. Det var heldigvis absolut ikke tilfældet her. Hold nu kæft (ja, helt bogstavelig talt), hvor var den god!

Det er på alle måder en meget stille film, der opbygges ganske stille og roligt. Alligevel sker der meget mere inden for de første ti minutter, end mange andre film tør gøre inden rulleteksterne. Desuden virker selv de mest enkle jumpscares helt fantastisk.

Især fordi A Quiet Place ikke opbygger spænding på den typiske gysermåde. Godt nok er der underlægningsmusik, og det spiller også en stor rolle. Men det er langt mere som stemningssætter end skræmmemiddel.

Lad det også være sagt med det samme; A Quiet Place har en af de mest simple og modige slutninger, jeg længe har set. Den kunne sagtens have fortsat i længere tid, men den sætter et solidt udråbstegn, og så er det slut. Det er sgu en smuk ting, der kun får hele historien til at stå stærkere.

Emily Blunt er blændende

Og så er især Emily Blunt altså helt blændende i denne film. Nu har vi altid været glad for hende her på Heaven of Horror. Selv da hun var et overraskende – men også perfekt – valg til hovedrollen i Kvinden i toget. Det var også på den film, at hun fik et godt samarbejde med filmfotografen Charlotte Bruus Christensen.

Så da hun skulle indspille A Quiet Place, hvor hendes mand, John Krasinski, både har skrevet, instrueret og spiller hovedrollen, så var det oplagt at få den talentfulde dansker med ombord. Især da begge film har det til fælles, at kameraet ofte skal være helt tæt på personerne.

Det skaber en fantastisk nerve i hele fortællingen, men Charlotte Bruus Christensen har i den grad også evnen til at vise både skønhed og farer i verden omkring dem.

Ikke mindst da Emily Blunts karakter får veer, mens de lydfølsomme monstre er omkring hende. Det er ikke ofte, at vi oplever skuespillere udleve så meget smerte og frygt uden en lyd. Og det fungerer. Man turde nærmest ikke selv trække vejret, mens det stod på.

Og ja, børnene er også gode!

Det er altid med en vis frygt, at man ser gyserfilm med børn. Primært en frygt for at de opfører sig virkelig dumt og irriterende eller, at skuespillerne er dårlige. Vi var igennem samme frygt i forhold til både IT og Stranger Things, der begge har vist, at vi kan droppe denne stereotype holdning. Der er virkelig gode børneskuespillere, og de vil altid kun være så fornuftige, som manuskriptet fordrer.

I A Quiet Place fungerer børnene på alle måder. Okay, bevares, man kan undre sig over, at et barn går bagerst (som det ses i traileren), når verden er fyldt med monstre. Men der skal jo også være noget til at skabe lidt drama og spænding. Desuden er der jo børn, der både forsvinder og kommer til skade dagligt, så helt urealistisk er det ikke ligefrem.

Børnene ser dog bogstavelig talt konsekvenserne af at larme, så derfor er det ikke svært at få dem til at makke ret. De to primære børneskuespillere er Millicent Simmonds, der spiller det ældste barn og er døv. Netop derfor kan hele familien tegnesprog, hvilket viser sig at være yderst heldigt i denne situation. Millicent Simmonds er også døv i virkeligheden, og hun er bare virkelig god i denne rolle.

Det samme gælder unge Noah Lupe, der spiller lillebror. Han er altså et lille wunderkind på samme niveau som Jacob Tremblay (Room og Before I Wake). Noah Lupe har allerede spillet hovedrollen i Suburbicon sidste år samt haft en vigtig rolle i både Netflix filmen The Titan og Susanne Bier tv-serien Natportieren. Ham skal vi nok komme til at se meget mere til. Han fik faktisk sin debut i Penny Dreadful TV-serien, så gysergenren har været en del af hans karriere fra starten.

En virkelig solid gyser

Selvom A Quiet Place er lidt langsom og rolig, så fungerer den på alle måder som en solid gyserfilm. Hele det elegant indbyggede drama går nemlig på, at man ikke kan haste noget som helst. Forestil dig, at du vitterlig ikke kan lave én lyd, der kan høres over lidt vind og andre smålyde.

Og hvordan kan du gøre almindelige dagligdags ting som madlavning eller tøjvask helt stille? Du skal gøre alt i totalt dovendyr tempo, så du kan styre alle lyde.

Gør noget ondt, eller er du ked af det? Bare ærgerligt, for du bliver slagtet på brutal vis, hvis du laver en lyd. Jamen for satan da, bare tanken får mig til at ville både skrige og trampe.

John Krasinski har virkelig skabt noget helt ekstraordinært som instruktør. Det føles som en film lavet af et lille hold, der bare brænder for historien. Fra filmfotograf til instruktør, skuespillere og ikke mindst manuskriptforfattere.

Det var to forfattere, Bryan Woods og Scott Beck, der kom med den oprindelige historie til John Krasinski. Han skrev så sin egen version af manuskriptet og blev overtalt af sin kone til både at instruere og lade dem begge spille de to voksne hovedroller. Og heldigvis for det. Resultat er nemlig en virkelig solid gyser, som jeg skal se igen og igen.

Se nu endelig A Quiet Place i biografen. Både mørket og stemningen er helt perfekt i en fyldt biografsal. Af samme årsag sprang vi straks til, da vi fik mulighed for at se den til en snigpremiere arrangeret af Moovy.dk frem for til en regulær pressevisning.

A Quiet Place er helt sikkert en film, der tåler at blive set flere gange. Jeg skal i hvert fald helt sikkert se den igen!

A Quiet Place i hjemmebiografen

Filmen er udkommet på DVD, Blu-ray og VOD den 23. august 2018. Blu-ray boksen byder på noget spændende ekstramateriale, som fortæller lidt om hvordan instruktør John Krasinski har skabt filmen. Derudover er der lidt om, hvordan de har skabt lydeffekter i den stille verden, filmen foregår i. Og sidst men ikke mindst er der et indslag om de visuelle effekter i filmen.

FAKTA

Biografpremiere: 5. april 2018
DVD-premiere: 23. august 2018
Genre: Horror, Drama
Instruktør: John Krasinski
Medvirkende: Emily Blunt, John Krasinski, Noah Jupe, Millicent Simmonds

PLOT

Familien Abbott – Lee, Evelyn og børnene Regan og Marcus – lever i en stille verden. Ikke en tavs verden, for vinden får træernes blade til at rasle. De kan høre vandet risle i åen. Men selv må de ikke lave den mindste lyd, der kan afsløre deres tilstedeværelse for de lurende monstre, der er sensitive over for den mindste, frembragte lyd.

Lee kæmper en evig kamp for at beskytte sin familie og sikre dens overlevelse gennem stille landbrug og forsigtig færden på sandbestrøede gangstier og uden om knirkende gulvbrædder. Og selvfølgelig uden ord. Da Regan er døv, har familien lært tegnsprog. Al deres opfindsomhed går nu på at finde måder at være stille på… og deres største udfordring bliver, at Evelyn er gravid.