Den danske thriller DEN SKYLDIGE vandt en publikumspris ved Sundance Film Festival i USA, og nu er der kommet en trailer til filmen.

I den psykologiske thriller spiller Jakob Cedergren politibetjenten Asger Holm, der besvarer et 112-opkald fra en kidnappet kvinde. Da forbindelsen pludselig bliver afbrudt, starter en nervepirrende jagt på kvinden og hendes kidnapper. Med telefonen som eneste redskab kæmper Asger imod tiden for at redde kvinden. Men snart viser det sig, at forbrydelsen er større, end Asger først troede.

Filmen er instrueret af debutanten Gustav Möller, og udover Jakob Cedergren medvirker Jessica Dinnage, Omar Shargawi, Laura Bro og Jacob Lohmann.

Den skyldige har dansk biografpremiere den 14. juni 2018. Læs vores anmeldelse her >

Se traileren nedenfor.

Nadja "HorrorDiva" Houmøller