DEN GYLDNE HANDSKE handler om den tyske seriemorder Fritz Honka, der huserede i Hamborg i 1970’erne. Mere præcist handler den især om hele miljøet og de mange sørgelige eksistenser. Filmen er brutal, realistisk og dybt fascinerende. Læs vores Den gyldne handske anmeldelse her!

Den gyldne handske er et horror-drama, der omhandler en virkelig person. Det drejer sig om den tyske seriemorder Fritz Honka. Han dræbte (mindst) fire kvinder i Hamborg i første halvdel af 1970’erne, og det er præcis dette, vi også oplever i filmen om ham.

Naturligvis, kan man fristes til at sige, men alligevel har filmen splittet anmeldere og publikum på næsten grotesk vis. Nogle anmeldere har givet filmen én (ja, 1) stjerne, og det er simpelthen latterligt. Selv hvis man ikke bryder sig om vold og virkelige fortællinger, kan man vel se, at filmen også har kvaliteter.

Herfra giver vi simpelthen filmen topkarakter! Læs mere om, hvorfor vi er begejstrede for denne seriemorderfilm i resten af vores Den gyldne handske filmanmeldelse herunder.

Den realistiske brutalitet

Den gyldne handske viser et råt, brutalt og uhyggeligt realistisk miljø. Til gengæld er det ikke en film, der viser de egentlige mord særlig grafisk. I få tilfælde ser vi det ske, men ellers er vi lige uden for en direkte synsvinkel.

Mens Lars von Trier gerne ville vise bryster, der blev skåret af i seriemorderfilmen The House that Jack Built, får du i Den gyldne handske ikke lov til at se et lig blive savet i stykker. Men det gør faktisk kun oplevelsen mere brutal. Du kan nemlig se ham bevæge saven, og du kan høre lyden. Det er meget mere elegant og effektivt. Og ja, utroligt nok, er det også meget mere voldsomt!

Primært fordi det virker mere ægte. Du skal ikke forholde dig til, om det ligner et “ægte” lig, der bliver savet i stykker. I stedet ser du alt det ægte og får tilsat lyd, der skaber en 100% realistisk situation. Det er helt fantastisk gjort!

Desuden er alt i denne film bare utroligt ulækkert. Vi taler om en mand, der konstant er fedtet og beskidt. Og så bor Fritz Honka helt bogstavelig talt i en lejlighed med ligdele i væggene. Den voldsomme lugt er han til dels blevet vant til, og derudover har han et voldsomt forbrug af Wunderbaum-træer overalt i boligen.

Den gyldne handske (2019) anmeldelse

Jonas Dassler er Fritz Honka

Uanset om du vælger at se Den gyldne handske eller ej, så skal du se på filmplakaten og derefter se et billede af skuespilleren. Han er fuldstændig ugenkendelig. Og hvis du ser filmen (hvilket du virkelig burde), vil du se billeder af de virkelige personer til sidst. Skuespiller Jonas Dassler har i dén grad formået at ligne Fritz Honka og fange den gustne essens.

Og ja, “gustne” er et meget rammende ord, for både Fritz Honka og hele det miljø, han befinder sig i, er meget gustent. En stor del af filmen handler faktisk om miljøet og en masse mindre karakterer. Det er dem, der er med til at skabe den verden, Fritz Honka, lever i. Det er en verden, der fyldt med sorg, tab, vrede og helt groteske mængder alkohol.

Samtlige skuespillere leverer fuldstændig blændende præstationer. Især må jeg dog fremhæve de mange kvinder, der ender i Fritz Honkas klør. Det er ikke alle, der dør, men det er aldrig et behageligt bekendtskab.

I en stor del af filmen er det især Gerda Voss, vi ser meget til. Hun spilles af Margarete Tiesel, der leverer et helt uforglemmeligt portræt af en kvinde, der har opgivet livet. Det er hjerteskærende, men desværre virker hun også uhyggelig bekendt. De fleste personer i Den gyldne handske ligner til forveksling stamgæsterne på en bodega i nutidens Danmark.

Igen, så er det netop dette, der gør filmen så rammende og rå i hele sin eksistens.

Den gyldne handske (2019) anmeldelse

Du skal altså se Den gyldne handske

Det er absolut ikke noget nyt, at vi som mennesker er fascinerede af seriemordere. Til gengæld er film om seriemordere begyndt at blive stadig mere realistiske og rå i deres fremstilling af disse personer. Når nu der er tale om en virkelig historie, så synes jeg absolut det har sin berettigelse. I særdeleshed når han netop vises som det sørgelige og uhumske menneske, han var!

Du kan eventuelt læse om Fritz Honka på Wikipedia her, hvis du vil være klar på, hvad du går ind til.

Den gyldne handske er skrevet og instrueret af Fatih Akin, der har baseret filmen på Heinz Strunks bog. Før denne film lavede Fatih Akin thriller-dramaet Ud af intet (2017), der vandt en Golden Globe for bedste udenlandske film. Det er altså en særdeles habil filmskaber, vi har med at gøre. Netop det faktum, at nogle “seriøse” filmanmeldere så kan give denne film én stjerne er simpelthen pinligt. For dem!

Netop derfor har Another World Entertainment (der udgiver filmen i Danmark), da også valgt at inkludere disse “bedømmelser” på deres marketingmateriale. Alt det, der gør, at filmen får den dårlige karakter, er nemlig selv samme grund til, at andre elsker filmen. Herfra falder vi solidt og komplet i “elsker den”-kategorien.

Den er ikke behagelig, men det skal en film om en seriemorder da helst heller ikke være. Til gengæld er den langt mere realistisk og relevant, end næsten alle andre “true crime” spillefilm, der er lavet.

Den gyldne handske havde premiere i udvalgte danske biografer d. 5. december 2019.

FAKTA

Biografpremiere: 5. december 2019
Genre: Horror, Thriller, Drama
Instruktør: Fatih Akin
Medvirkende: Jonas Dassler, Margarete Tiesel, Katja Studt, Adam Bousdoukos

Plot

Fritz Honka er en depraveret seriemorder, der bor i Hamburg og ofte frekventerer den skumle bule ”Den Gyldne Handske”. Det er også her, han møder sine kvindelige ofre, hvis lemmer, han gemmer i sin lejlighed, når de har mødt hans sande, brutale jeg.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.