HARPIKS er en dansk thriller baseret på bogen af Ane Riel. Det er en syret omgang, der ikke slipper sit publikum lige med det samme. Man kunne sagtens forestille sig en remake, selvom det naturligvis ikke er nødvendigt. Læs mere i vores Harpiks anmeldelse her!

Harpiks er en ny dansk thriller, der oprindeligt fik premiere på Toronto International Film Festival (TIFF) i september 2019. Dengang gik det mest af omtalen på, at Sofie Gråbøl var næsten ugenkendelig som en meget overvægtig kvinde. Det er da også et fascinerende element af filmen, men langt fra det mest chokerende.

Siden da har filmen også været vist på den noget amputerede udgave af CPH PIX, vi fik i år, inden filmfestivalen vender tilbage i 2020 i ny udgave. Nu er Harpiks så ude i biograferne på den noget bredere klinge, så de fleste har mulighed for at se filmen.

Læs videre om filmen i vores fulde Harpiks filmanmeldelse herunder.

Uhyggeligt på en realistisk måde

Mens jeg så Harpiks til en pressevisning, kom jeg til at tænke på to andre ting, jeg har set. Det ene er TV 2 dokumentaren Da guf gik i skoven, hvor en mand er flyttet ud i skoven og lever i en regulær svinesti. Der er langt fra noget idyllisk liv i ét med naturen, og det samme gælder faktisk i Harpiks. Deres hjem er fyldt med affald og snavs. Helt konkret er det råddenskab og dovenhed.

Den anden var Captain Fantastic: en ualmindelig far, hvor Viggo Mortensen spiller familiefaderen, der også tager sin familie ud for at leve i ét med naturen. I dén fortælling fungerer det faktisk et langt stykke hen ad vejen. I forhold til Harpiks tænkte jeg, at det nok har været farmand Jens’ (Peter Plaugborg) tanke, men han er så psykisk syg, at det slet ikke er muligt.

Med andre ord ligner historien i Harpiks mere noget, jeg har set i en vaskeægte dokumentar, end noget jeg har set i en spillefilm. Det gør uhyggen langt mere intens og realistisk, end man lige umiddelbart skulle tro.

Fantastiske skuespillerpræstationer

Ikke mindst fordi skuespillerne virkelig leverer varen. Peter Plaugborg (Kvinden i buret) er fascinerende og meget ubehagelig i rollen som Jens, der faktisk holder både sin kone, Maria (Sofie Gråbøl) og sin datter, Liv (Vivelill Søgaard Holm), fanget i sin paranoia omkring omverdenen. Maria har nok været med på idéen, men har først senere set, hvor vanvittig Jens reelt er.

Liv kender ikke til andet end dette liv, så hvordan skal hun kunne tvivle på sin far. Og ja, nu vi er ved Liv, så skal jeg selvfølgelig sørge for at nævne det fantastiske unge talent, Vivelill Søgaard Holm, der leverer en pragtpræstation.

I to mindre roller ser vi Ghita Nørby som Farmor Else og Amanda Collin som kroejeren Roald. Især Amanda Collin (Flaskepost fra P – kan ses på Netflix nu) får en del at arbejde med og leverer en masse hjerte og følsomhed til historien.

Harpiks (2019) anmeldelse

Harpiks filmen baseret på en bog af Ane Riel

Filmen er baseret på bogen med samme titel, der er skrevet af Ane Riel. Jeg har ikke læst bogen og kan derfor ikke sige noget om, hvor god en adaption, dette er. Men jeg kan i hvert fald skrive under på, at Harpiks filmen er en syret fortælling, der virkelig fastholder sit publikum. Også selvom det faktisk er noget af en “slow-burner” – for nu at bruge et godt udansk ord.

Desuden er det ikke en film, der sådan lige slipper sit publikum igen. Det er ikke i sig selv en kvalitet, da dette også kan siges om ekstremt dårlige film. I dette tilfælde er det dog fordi, Harpiks får rørt ved nogle helt grundlæggende virkelighedsbetragtninger og tanker om livet.

Med andre ord er det på en god (omend ikke behagelig) måde, den bider sig fast!

Harpiks (2019) anmeldelse

Se Harpiks i biografen

Måske er Harpiks ikke den type film, du normalt ville kaste dig over i biografen. Det skulle du dog alligevel overveje, for både lyd- og (især) billedsiden fortjener det store lærred. Også den langsomme fremgang i historien indledningsvist passer bedre til biografmørket end hjemme i sofaen, hvor mobilen kalder på mange straks, der er et øjebliks ro.

Filmen varer kun lige omkring halvanden time (den officielle spilletid er 92 minutter), og det passer godt til historien men føles også lidt langt. Det er dog samtidig en fantastisk oplevelse, hvor første halvdel er fordybelse, mens anden halvdel er voldsom og fuld af voldsomme – og blodige – oplevelser.

Instruktør Daniel Borgman har skabt noget, der både føles meget udansk og ekstremt hjemligt. Det er en mærkelig kombination, der bare fungerer. Det er Bo hr. Hansen, der har skrevet manuskriptet baseret på bogen af Ane Riel. Da jeg ikke har læst bogen, kan jeg ikke sige noget om, hvor godt det er gået, men filmen fungerer for mig.

Harpiks kan ses i de danske biografer fra 12. december 2019.

FAKTA

Biograf-premiere: 12. december 2019
VOD-premiere: 19. december 2019
DVD/Blu-ray: 4. juni 2020
Instruktør: Daniel Borgman
Medvirkende: Vivelil Søgaard Holm, Peter Plaugborg, Sofie Gråbøl, Ghita Nørby, Amanda Collin

Plot

Den enfoldige mand Jens, hans grotesk overvægtige kone Maria og deres teenagedatter Liv, lever dybt inde i skoven, et sted langt fra det omgivende samfund. Af frygt for, at myndighederne ville tage deres datter fra dem, iscenesatte de datterens død og har siden holdt hende skjult fra omverden. Nysgerrig og optændt efter at lære mere begiver Liv sig tøvende ud i civilisationen på den anden side af skovens grænse. Det ønsker Jens ikke og han må finde sine mørkeste kræfter frem for at forhindre det.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.