:: Anmeldelse ::

Denne film havde vi glædet os til i en rum tid. Desværre fordi vi havde læst omtalen, hvor den blev sammenlignet med en anden film, og det skal vi ikke påminde nogen om her, da det endte med at blive et minus for filmen. Problemet med at vide noget på forhånd – uanset om det er noget konkret eller bare lidt løs information – er desværre, at man så sidder og venter på det, kigger efter det og som følge deraf har nogle bestemte forventninger.

Derfor vil jeg lige parkere min forhåndsviden og i stedet tage filmen helt isoleret. Og den er god! Den har en nerve og spænding, som fastholder seeren, selvom den helt bestemt er lige langsom nok i perioder. Man sidder og bliver oprigtigt irriteret på flere personer, og føler pludselig handlinger som et angreb på hele ens moral, men hvis man ved, at jorden snart går under, så må man vel have lov til at være lidt egoistisk de sidste timer af ens liv. Det er nok bare realistisk, selvom det ikke ligefrem viser mennesket fra sin bedste side.

Skuespillet er – med meget få undtagelser – skræmmende godt, og igen er det især også flere børneskuespillere, der virkelig stråler. Hovedrolleindehaveren er vanvittig irriterende, da han primært er et egoistisk røvhul, men alligevel har han en blødere side, og filmens egentlige hovedhistorie er hans liv, mens jordens undergang egentlig “bare” falder samtidig med, at vi møder denne person.

Det er ikke den bedste spanske film i thriller/gyser genren, men den er bestemt i den bedre ende, og bør ses af alle, der – som vi – har tabt deres hjerte til de spanske filmmagere.

:: Heaven of Trivia ::

Filmen vandt 3 priser ved Screamfest i Hollywood for hhv. bedste mandelige skuespiller, bedste redigering og bedste instruktør.

Fakta

(Originaltitel: Tres Días)

På DVD: 03-11-2009 (region 1)
Genre: Thriller, drama
Instr.: F. Javier Gutiérrez
Medv.: Víctor Clavijo, Mariana Cordero, Eduard Fernández, m.fl. 
Land: Spanien, 2008

Om forfatteren

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.