Black Swan er intet mindre end et mesterværk, og noget af det mest uhyggelige, jeg længe har set!
Hvordan går man overhovedet i gang med at bedømme en film, som man stadig er ved at fordøje, eftersom den hele tiden springer frem i ens bevidsthed på ny? Normalt er det farligt, når man har hørt en frygtelig masse godt om en film, da man så får skruet forventningerne uforholdsmæssigt meget op.
Det er dog ikke tilfældet med ‘Black Swan’! Men nu er Darren Aronofsky altså også genial. For mig var mødet med hans anden [fuld-længde] film ‘Requiem for a Dream’ (2000) en fantastisk oplevelse, som jeg anbefaler alle at lade sig udsætte for.
Hans film er ofte voldsomme for sanseapparatet, da du får både lyd og billeder leveret lige i smasken med en fart, larm og på alle måder imponerende intensitet. De er virkelig på linje med de vildeste forlystelser, du kan forestille dig, og ‘Black Swan’ er ingen undtagelse. Man er fysisk mærket efter det adrenalinsus, man gennemlever.
Natalie Portman trumfer alt
Jeg har længe været meget begejstret for Natalie Portman’s præstationer. Faktisk siden hendes spillefilmsdebut som bare 12-årig i ‘Leon’ (1994), og så i meget større grad med ‘V for Vendetta’ (2006), hvor hun er blændende. Derfor er det også desto mere imponerende, at jeg mener, hun med denne film trumfer alt.
Da filmen sluttede, sad jeg nærmest lamslået og mærkede så en anden reaktion: Mine små æblekinder sad helt oppe under øjnene på mig, præcis som når man har været i den vildeste rutchebane, og man efter det første chok mærker den intoksikerende adrenalin strømme gennem kroppen. For jeg sad med to umiddelbare reaktioner, der kom simultant: “Hold kæft, hvor var det vildt… én gang til!” og “For satan, hvor SKAL Portman bare have den Oscar!”
Ud fra et horror perspektiv er denne film noget af det mest uhyggelige, jeg længe har set. Alverdens Top 10 lister over de mest voldsomme tortur og splat film kan godt pakke sammen. Sjældent har jeg måtte kæmpe så meget for ikke at kigge væk. Bare tanken om visse scener får det til at gibbe i mig nu og fremprovokerer ticks af voldsom art. Det er som negle på en skoletavle. Og netop negle spiller en stor rolle i mange af disse scener.
Heaven of Trivia
Natalie Portman pådrog sig en del skader – også af mere alvorlig karakter – under denne film, og en scene i filmen, hvor hendes karakter Nina gennemgår en behandling hos fysioterapeut er faktisk en reel session, som Natalie gennemgår med hendes rigtige fysioterapeut. Det virker også usandsynligt ægte, og bidrager til intensiteten (selv før jeg vidste, at det var “ægte”).
Fakta
I biografen: 20-01-2011
Genre: Psykologisk thriller | Drama
Instr.: Darren Aronofsky
Medv.: Natalie Portman, Mila Kunis, Winona Ryder, Vincent Cassel m.fl.
Land: USA, 2010
- YOU: Sæson 5 – Anmeldelse | Netflix - 24/04/2025
- Good American Family – Anmeldelse | Disney+ - 22/04/2025
- Glasklokken – Anmeldelse | Netflix - 15/04/2025
Kan kun tilslutte mig de 6/6. Jeg så den til forpremiere og var fuldstændig blæst væk!
Min meget korte anmeldelse af den lyder:
Den voldtager dine sanser, spytter dig i fjæset, kaster op ud over dig, tramper dig i skridtet og går grinende væk!!
Og det er positivt ment!! =)
Er enig i den er god og meget dramatisk.
Men det er netop det. Jeg synes den er meget mere en dramafilm end en horror. Der er måske en let stemning af en psykologisk gyser men den fortjener meget mere sin plads under en genre som drama. Efter min personlige mening.
Vil ikke mene den er til den traditionelle gyser-elsker..
Hvis man er til Saw og [rec] og sådan film mener jeg ikke den er noget for en. Heller ikke hvis man er dem der falder under drama film.
Men hvis man er til psykologiske drama/gyser film så kan den anbefales. Men vil bestemt mene det ikke er en film for alle.
Men som sagt: det er en god film og den fortjener sine stjerner (hvis man forstår den) 🙂
Mener selvfølgelig “hvis man er en af dem som falder I SØVN under drama film”