Black Swan er intet mindre end et mesterværk, og noget af det mest uhyggelige, jeg længe har set!

Hvordan går man overhovedet i gang med at bedømme en film, som man stadig er ved at fordøje, eftersom den hele tiden springer frem i ens bevidsthed på ny? Normalt er det farligt, når man har hørt en frygtelig masse godt om en film, da man så får skruet forventningerne uforholdsmæssigt meget op.

Det er dog ikke tilfældet med ‘Black Swan’! Men nu er Darren Aronofsky altså også genial. For mig var mødet med hans anden [fuld-længde] film ‘Requiem for a Dream’ (2000) en fantastisk oplevelse, som jeg anbefaler alle at lade sig udsætte for.

Hans film er ofte voldsomme for sanseapparatet, da du får både lyd og billeder leveret lige i smasken med en fart, larm og på alle måder imponerende intensitet. De er virkelig på linje med de vildeste forlystelser, du kan forestille dig, og ‘Black Swan’ er ingen undtagelse. Man er fysisk mærket efter det adrenalinsus,  man gennemlever.

Natalie Portman trumfer alt

Jeg har længe været meget begejstret for Natalie Portman’s præstationer. Faktisk siden hendes spillefilmsdebut som bare 12-årig i ‘Leon’ (1994), og så i meget større grad med ‘V for Vendetta’ (2006), hvor hun er blændende. Derfor er det også desto mere imponerende, at jeg mener, hun med denne film trumfer alt.

Da filmen sluttede, sad jeg nærmest lamslået og mærkede så en anden reaktion: Mine små æblekinder sad helt oppe under øjnene på mig, præcis som når man har været i den vildeste rutchebane, og man efter det første chok mærker den intoksikerende adrenalin strømme gennem kroppen. For jeg sad med to umiddelbare reaktioner, der kom simultant: “Hold kæft, hvor var det vildt… én gang til!” og “For satan, hvor SKAL Portman bare have den Oscar!”

Ud fra et horror perspektiv er denne film noget af det mest uhyggelige, jeg længe har set. Alverdens Top 10 lister over de mest voldsomme tortur og splat film kan godt pakke sammen. Sjældent har jeg måtte kæmpe så meget for ikke at kigge væk. Bare tanken om visse scener får det til at gibbe i mig nu og fremprovokerer ticks af voldsom art. Det er som negle på en skoletavle. Og netop negle spiller en stor rolle i mange af disse scener.

Heaven of Trivia

Natalie Portman pådrog sig en del skader – også af mere alvorlig karakter – under denne film, og en scene i filmen, hvor hendes karakter Nina gennemgår en behandling hos fysioterapeut er faktisk en reel session, som Natalie gennemgår med hendes rigtige fysioterapeut. Det virker også usandsynligt ægte, og bidrager til intensiteten (selv før jeg vidste, at det var “ægte”).

Fakta

I biografen: 20-01-2011
Genre: Psykologisk thriller | Drama
Instr.: Darren Aronofsky
Medv.: Natalie Portman, Mila Kunis, Winona Ryder, Vincent Cassel m.fl.
Land: USA, 2010

Resumé
Nina er balletdanserinde og bliver fanget i intriger med den nye rival i balletkompagniet. Ninas liv handler udelukkende om dansen. Hun bor sammen med sin mor, som selv er pensioneret danser og støtter Ninas ambitioner. Da den artistiske instruktør skal vælge en ny prima ballerina, er Nina det oplagte valg, men den nye danser Lily imponerer også instruktøren. Nina og Lily indleder et forskruet venskab. For bedre at kunne personificere rollen som både hvid og sort svane, begynder Nina at komme i kontakt med sin mørke side, og hendes hæmningsløse tilgang til rollen er tæt på at ødelægge hende.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg