Manden bag En Vampyrs Bekendelser er tilbage med endnu en vampyrfilm; Byzantium. Men holder den samme niveau?

Når en ny vampyrfilm ser dagens lys og er instrueret af Neil Jordan, så forventer man noget af en særlig høj kaliber. Foruden at han instruerede den vel nærmest ikoniske vampyrfilm ‘En Vampyrs Bekendelser’ (1994), så har han også både skrevet og instrueret den prisbelønnede ‘Crying Game’ (1992), hvor han vandt en Oscar for manuskriptet og var nomineret til samme pris i instruktør-kategorien.

Han har altid været god til de dystre og dramatiske film, som også meget gerne lige har bevæget sig over i horror/thriller-genren. Problemet med ‘Byzantium’ er dog – desværre for horror-elskere – at den reelt ikke bevæger sig over helt i horror-genren. Til gengæld er den meget stærk i både det dystre og i særdeleshed det dramatiske.

Manuskriptet er da også af Moira Buffini, der især gør sig i netop de store dramaer. Således har hun lavet manuskriptet til den nyeste filmatisering af ‘Jane Eyre’ fra 2011, ligesom hun skrev ‘Tamara Drewe’, der havde netop Gemma Arterton i hovedrollen. Og det bringer mig helt naturligt direkte videre til netop castet, som jeg synes er den virkelig styrke i filmen.

Gemma Arterton leverer varen

Det er netop især Gemma Arterton, der i den grad leverer varen. Hun spiller en af hovedrollerne, som en kvinde, der har brugt de sidste århundreder på bare at overleve og passe på sin lille familie. Og man må sige, at hendes desperation er håndgribelig og forståelig.

Derudover er især Jonny Lee Miller eminent i en væsentlig birolle, ligesom en anden birolle – som meget dødelig mand – i form af Daniel Mays leverer en del meget tiltrængt hjerte i filmen.

De to yngre skuespillere, Saoirse Ronan (‘The Lovely Bones’) og Caleb Landry Jones (‘Antiviral’ som vi anmeldte i forbindelse med CPH PIx 2013), der har henholdsvis en hovedrolle og væsentlig birolle, er solide og gode men ikke sindsoprivende spændende i deres præstationer.

Og så er vores egen Thure Lindhardt også med i et par scener. Han er – som altid – god, men har ikke så frygtelig meget at arbejde med.

‘Byzantium’ er en visuelt flot film, et godt håndværk med solide skuespilpræstationer, men den skuffede mig lidt i helheden. Man sammenligner den nok ufrivilligt med ‘En Vampyrs Bekendelser’ pga. vampyrtemaet og samme instruktør, og det kan den altså bare ikke leve op til.

Men den er stadig en oplevelse, man ikke bør være foruden.

Fakta

DVD-premiere: 03-10-2013
Genre: Thriller, Drama
Instruktør: Neil Jordan
Medvirkende: Saoirse Ronan, Gemma Arterton, Jonny Lee Miller, Thure Lindhardt m.fl.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg