Der kommer nogle både groteske og elegante gys fra det europæiske marked, og den østrigske perle Goodnight Mommy er ingen undtagelse.

Man ved undervejs aldrig helt, hvad der helt foregår, da man oplever alt fra to 9-årige tvillingedrenge, og dermed er verdenen til dels også ret sort/hvid. De er meget opfindsomme og selvstændige på en måde, som virker fuldstændigt realistisk, og samtidig er der noget fundamentalt uhyggeligt ved, at to relativt små børn er overladt så meget til sig selv, at de reelt kan klare sig uden en forælder.

Historien i Goodnight Mommy er et mysterie hele vejen igennem, og drengenes syn på deres mor – der efter et hospitalsophold har hele ansigtet pakket ind, som var hun en mummie – er let forståeligt, da hun absolut ikke virker som nogen kærlig mor. Deres konklusion er derfor, at hun ikke er deres mor, og de kæmper derfor en brav kamp for at få hende tilbage.

Efterhånden som det eskalerer, bliver billedsiden meget voldsom, og det er utrolig ubehageligt at se på, men for fanden hvor er skuespillerne gode. De to små drenge, Lukas og Elisa (spillet af Lukas og Elias Schwarz) og moderen (spillet af Susanne Wuest) er helt fantastiske i deres indlevelse og intensitet.

Filmen er skrevet og instrueret af Severin Fiala og Veronika Franz, hvor sidstnævnte var medforfatter på manuskripterne til Ulrich Seidl’s prisvindende Paradis-trilogi. Fiala og Franz har skabt noget ganske særligt med Goodnight Mommy, og der må helt sikkert være mere at komme efter. Man kan ikke fortælle for meget uden at afsløre det hele, men der kommer naturligvis en del afsløringer undervejs, og det er på alle måder nogle uhyggelige opdagelser.

Eneste reelle udfordring for mig, var et tempo som var lige langsomt nok. Det er dog også filmens styrke, at historien stille og roligt foldes ud, så det er blot en balancegang, der ikke var helt optimalt til min smag.

Goodnight Mommy er helt sikkert den slags film, som indeholder flere deciderede kult-horror øjeblikke. Og lur mig om ikke pludselig vi får en amerikansk genindspilning af denne film. Det ligger i hvert fald lige til højrebenet.

Fakta

Biografpremiere: CPH PIX 2015
Genre: Horror, Drama
Instruktør: Severin Fiala, Veronika Franz
Medvirkende: Susanne Wuest, Elias Schwarz, Lukas Schwarz

Om forfatteren

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.