GLADBECK: ET GIDSELDRAMA på Netflix er en ny true-crime-dokumentar fra Tyskland. Den 90 minutter lange film er udelukkende baseret på autentiske optagelser fra 1988. Den er både genial og skræmmende. Læs hele vores Gladbeck: Et gidseldrama anmeldelse her!
GLADBECK: ET GIDSELDRAMA er en ny Netflix-dokumentar fra Tyskland. Den handler om et bankrøveri og gidseltagning, der fandt sted i Tyskland i august 1988. Dokumentarfilmen har en spilletid på 91 minutter, og den er udelukkende baseret på autentiske optagelser fra 1988. Mest fra pressen, noget fra overvågningskameraer og lidt fra politiet.
MERE SOM DETTE PÅ NETFLIX
Røveriet involverede gidsler, og gidseltagningssituationen endte med at vare i 54 timer. Ja, 54 timer. Mens jeg så denne dokumentar, blev jeg fuldstændig rystet… og vred!
Læs videre på vores fulde Gladbeck: Et gidseldrama dokumentarfilm anmeldelse nedenfor. Og find den på Netflix nu.
Det overgår fantasien!
Hvis begivenhederne, der udspiller sig i Gladbeck: Et gidseldrama, var blevet vist i en fiktiv film, ville jeg være hurtig til at sige, at det er totalt urealistisk. Men det er det helt sikkert ikke. Dette skete faktisk, og vi får kun vist autentiske optagelser fra pressen og overvågningskameraer. Sammen med lidt lyd fra politiet.
På en eller anden måde formår det virkelige liv altid at være endnu mere skørt (og skræmmende) end fiktion. At se denne seneste true-crime-dokumentar på Netflix gjorde mig grotesk vred. Så mange fejl begås – af pressen, ja, men så sandelig også af politiet.
Og ja, pressen er over det hele, men det er politiet, der skal holde dem langt væk fra situationen. Det er deres job; At inddæmme og sikre gerningsstedet. I stedet ser vi en gidselkrise fortsætte i løbet af tre dage… endda med mange flere gidsler undervejs.
Vil det nogensinde ændre sig?
Man bliver endnu mere vred, når man indser, at ikke meget har ændret sig i det store hele. Det seneste skoleskyderi i Uvalde (Texas) ser ud til at være blot det seneste eksempel. Politiet bør være i stand til at håndtere det, men de lader fortsat til at være komplet ude af stand til at handle i disse situationer. Altså, når en kriminel angriber uskyldige medmennesker.
I USA ser vi lige nu især at uskyldige borgere (på det forkerte sted) samt misforståede mennesker (ofte med psykiske sygdomme) bliver skudt. Det sker så fordi “politiet skal være på den sikre side”. Men når de selvsamme civile skal reddes, vil politiet pludselig hellere holde afstand?!
Det er faktisk ekstraordinært grotesk, og at se Gladbeck: Et gidseldrama få uger efter Uvalde-skyderiet. Det giver mig nærmest ondt i maven!
Jeg ved det godt; De to situationer har intet til fælles. Bortset fra, at det har de jo alligevel til en vis grad. Begivenhederne ligger årtier fra hinanden og finder sted på forskellige kontinenter. Og alligevel holder politiet sig i begge tilfælde tilbage og blander sig ikke, når det er deres opgave at handle.
Ligesom det var tilfældet med Uvalde-skydningen, er udfaldet fatalt i begge tilfælde, når først SWAT-holdene endelig tager affære. Bare ikke overfor de kriminelle i Gladbeck: Et gidseldrama. Du får se… og vil blive endnu mere forfærdet over de straffe, de modtog. Man skulle jo tro vi var i Danmark i den forbindelse!
Se Gladbeck: Et gidseldrama på Netflix nu!
Volker Heise er instruktør på denne dokumentar, som er en ekstremt gennemført produktion. Selvom det udelukkende er baseret på autentiske optagelser, fra dengang begivenhederne udspillede sig i august 1988, er arbejdet med at få det hele til at samles som én historie meget imponerende.
Det er ikke en nem dokumentar at se. Ikke fordi man ser en masse blod og fysisk vold, men derimod på grund af pressens (og offentlighedens) groteske handlinger og politiets lige så rystende passivitet. De stakkels mennesker, der holdes som gidsler, holdes også som gidsler på direkte tv, mens de kriminelle bliver interviewet.
Nu kan vi så alle se dette som del af en true crime dokumentar på Netflix. En historie, der tjener som en påmindelse om, at tingene er skøre nu, men var endnu mere skøre for et par årtier siden.
Og alligevel kommer denne “hvordan tingene var dengang”-fortælling til at virke højaktuelt. Alt for mange mennesker har for meget at vinde ved, at tingene forbliver præcis som de har været i årtier. Pressen og politiet kæmper stadig med de samme udfordringer i alt for stor grad. Ikke på samme måde, men det hjælper jo ikke meget, når udfaldet er det samme.
Alligevel er du absolut nødt til at se Gladbeck: Et gidseldrama for at forstå, hvor sindssygt det hele er. Man bliver vanvittig forarget undervejs!
Gladbeck: Et gidseldrama er ude på Netflix fra den 8. juni 2022.
Plot
I august 1988 holder to bevæbnede bankrøvere det tyske politi i skak i 54 timer under et gidseldrama, der ender i en skududveksling og tre dødsfald.