Med My Soul to Take er Wes Craven tilbage som gyser-instruktør efter nogle års pause. Læs vores anmeldelse af gyserfilmen her.

Sidste gyserfilm fra hans hånd kom i 2005, hvor han instruerede ’Cursed’ og ’Red Eye’ samme år. Og man skal endnu 5 år tilbage for at finde den forrige film, han lavede: ’Scream 3’. Man kunne tro, at når der er så langt mellem hans film, var det fordi, at han har noget på hjerte, når han endelig kom ud af busken. Det er My Soul to Take desværre ikke noget tydeligt bevis på.

Som i de fleste af hans gyserfilm, er det de yngre mennesker, det handler om. Denne gang er det en afdød seriemorder, der spøger blandt en gruppe unge mennesker, der alle er født samme dag. Tilfældigvis er deres fødselsdag også præcis samme dag, seriemorderen døde for 16 år siden, og ifølge legenden vil han vende tilbage på årsdagen.

Det er egentlig et udmærket gyserplot, og filmen fungerer som sådan også fint. Der er bare ikke noget synderlig fantastisk eller nyskabende over hverken plot eller virkemidler. Det behøver der heller ikke være, men man ville bare ønske, at en ikonisk gyserinstruktør og -manuskriptforfatter, ville kunne levere noget, der bare var en lille smule over det helt jævne.

My Soul to Take

Ganske fint cast

Når det så er sagt, så må man sige, at castet fungerer fint, og det er så absolut altid en fordel. Ikke mindst, når historien er forholdsvis ordinær – inden for denne genre, i hvert fald – og endda til tider også lidt for hullet.

Men tilbage til castet, hvor den egentlig hovedrolle spilles af Max Thieriot, der tidligere har medvirket i bl.a. ’Chloe’ (USA, 2009), hvor han spillede overfor Julianne Moore, Liam Neeson og Amanda Seyfried. Andre kender ham nok også fra Bates Motel-serien. Hans karakter i denne film er også klart den mest interessante, og det er ikke mindst takket være hans præstation.

Skal man bruge en solid gyser – altså jævnt spændende, men uden noget nyskabende – så er ’My Soul to Take’ et udmærket bud til en (u)hyggelig fredag aften. Men det er ikke en ny klassiker eller en film, man behøver se mere end én gang.

Fakta

DVD/Blu-ray: 25. oktober 2011
Netflix: 30 juni 2019
Genre: Horror
Instruktør: Wes Craven
Medvirkende: Nick Lashaway, Max Thieriot, Dennis Boutsikaris, Denzel Whitaker, m.fl.
Produktionsland: USA, 2010

Plot

I den søvnige by Riverton, er der en legende om en seriemorder, der svor, at han ville vende tilbage for at myrde de syv børn, der blev født den nat, han døde. Nu, 16 år senere, begynder folk at forsvinde igen. Er psykopaten blevet reinkarneret som en af de syv teenagere, eller overlevede han den nat, hvor han umiddelbart døde? Kun en af de unge kender svaret.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg