Within leverer klassiske gys og en virkelig klam skurk!

Skurken er uden tvivl ét af de bedste elementer ved Within. Dermed ikke sagt, at han er det eneste gode ved filmen. Within er absolut en hæderlig gyserfilm med alle de klassiske tricks.

Nu hopper jeg lidt frem i historien, men slutningen skal også fremhæves. Og nej, vi spoiler ikke noget for dig. Jeg fik bare lige lyst til at nævne, at slutningen af filmen var en positiv overraskelse.
Overordnet set fungerede historien faktisk også ret godt. Det største chok ved filmen var dog, at JoBeth Williams (Poltergeist) ikke havde en større rolle. Jeg så ellers frem til at se meget mere til hende. Hendes deltagelse virkede fint ift. historien. Jeg ville bare gerne have haft lidt mere, da hun er ret fantastisk.



Within undgår de kedelige clichéer

Da jeg læste, at Within handlede om en enkemand, hans nye kone og teenagedatter, forventede jeg straks det sædvanlige familiedrama. Vi kender det kun alt for godt; datteren og stedmoderen kan ikke udstå hinanden og kæmper om opmærksomhed fra manden i familien.

Der er derfor en sand fornøjelse, at kunne fortælle, der ikke er noget den kedelige cliché i denne film.

Vi får i stedet en sammenbragt familie, der står sammen. Og ofte går datter og stedmor sammen mod manden i huset. Det sker dog på en hyggelig måde. Ellers havde vi også bare set en anden kedelig cliché; Manden, der ikke har noget at sige i eget hus.

Within (2016)

Trioen fungerer rigtig godt og er meget troværdig som familie. Det var sgu en decideret fornøjelse. Og det gjorde i øvrigt, at horror-delen fungerede endnu bedre, da man så går mere op i familiens ve og vel.

Erin Moriarty (True Detective) fungerede særligt godt i rollen som datteren, Hannah. Det er også hende, vi følger mest i historien, så det manglede da bare. Michael Vartan (Bates Motel) og Nadine Velazquez (The Charnel House) virker dog også troværdige som par.

Fantastisk uhyggelig skurk

Skurken havde vi gerne set mere til, for han fungerede rigtig godt.

Han bliver spillet af Dorian Kingi, men er rimelig ugenkendelig. Du kender ham sikkert ikke alligevel, da han normalt arbejder som stuntmand (Terminator: Genisys og Paranormal Activity 4).

Det faktum at han arbejder som stuntmand, betyder rigtig meget for Within, da stunts virker naturlige.

Within (2016)

Within har også titlen Crawlspace i andre lande, hvilket er en af de største spoiler-titler, jeg kan komme i tanke om. OK, nomineringen af Allison Williams ved MTV Movie Awards for Get Out er trods alt en større spoiler. Jeg vil ikke sige i hvilken kategori, i tilfælde af at du ikke har set Get Out.

Hvis du ikke vil vide for meget om Within, inden du ser filmen, så lad være med at se traileren. Den viser praktisk taget hele plottet!

Phil Claydon har instrueret Within, der er baseret på et manuskript af Gary Dauberman. Claydon har tidligere instrueret den skøre gyserkomedie Lesbian Vampire Killers fra 2009.

Og Gary Dauberman lader til at være del af de fleste gyser-franchisefilm i disse tider. Han var med til at skrive manuskripterne til Nattens dæmoner spin-off filmen Annabelle og den kommende The Nun. Nå ja, og så har han også haft fingrene med i Wolves at the Door samt den MEGET ventede gyserfilm IT!

Within kan lejes online på bl.a. blockbuster.dk og plejmo.

Fakta

VOD-premiere: 10-04-2017
Genre: Horror, Thriller
Instruktør: Phil Claydon
Medvirkende: Michael Vartan, Erin Moriarty, Nadine Velazquez, JoBeth Williams, Blake Jenner m.fl.

Resumé
En en­ke­mand, hans dat­ter og nye kone er klar til at be­gyn­de et nyt liv, da de flyt­ter ind i et fre­de­ligt for­stadskvar­ter. Men da mær­ke­li­ge ting be­gyn­der at ske om­kring dem, bli­ver det tydeligt, at der er no­get helt galt ved de­res til­sy­ne­la­den­de perfekte hjem. Da de op­da­ger de­res nye hjems død­brin­gen­de hem­me­lig­he­der, ri­si­ke­rer de at bli­ve det næ­ste ka­pi­tel i hjemmets gruopvækkende hi­sto­rie.

Forfatter

  • ScreamQueen

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg