:: Anmeldelse ::

Vi havde glædet os som vanvittige til ‘Kill List’, der har været omtalt som en af de bedste horrorfilm i det forgangne år. Den slags hype er altid farlig og ofte svær at leve op til, men indledningsvist så det faktisk ud til, at lige netop ‘Kill List’ sagtens kunne bære det. Der er dog alt for mange løse ender til min smag. Jeg vil gerne have mere afklaring fra en film, som i mange henseender er bygget op som et mysterie. Og meget afsløres heldigvis undervejs, men alligevel sidder jeg tilbage med uforløst sag.

Skuespillet er virkelig godt, og på alle måder bidrager castet til at løfte filmen. Personligt synes jeg lyspunktet er svenske Myanna Buring (kendt som Lotte fra ‘Lesbian Vampire Killers’ og Tanya i de to ‘Twilight: Breaking Dawn’-film), der spiller hustru til en af vores hovedpersoner. Det er nu altid dejligt at se en af vores egne gæve skandinavere levere solide præstationer. Hun er dejligt menneskelig og har både den kølige og temperamentsfulde side – som mange både mænd og kvinder sikkert kan genkende – der giver en ekstra dimension til en ellers lidt mindre rolle.

Desværre ender ‘Kill List’ med at blive et underligt samsurium af en række film, man tidligere har set. Især ‘Wicker Man’ kan man ikke undgå at drage paralleller til. Man sidder tilbage med alt for mange spørgsmål. Desværre er det spørgsmål, man som tilskuer forventer at få svar på ved slutningen af filmen. Vi taler ikke om en åben slutning eller “du bestemmer selv”, men deciderede dele af historien, som bare ikke helt hænger sammen. Det er ærgerligt, for filmen bliver ødelagt af sin slutning, selvom man gennem første halvdel sidder og tænker: “For satan, man kan godt forstå, hvorfor mange horror-sites har elsket denne film”. Vi har dog kun læst overskrifter og korte anbefalinger, så måske vi selv er ude om det. På IMDB kan man i hvert fald tydeligt se, at selvom folk indledningsvist har været begejstret for filmen, så siger de fleste, at slutningen får ødelagt meget.

Instruktøren Ben Wheatley har dog en spændende stil, som vi gerne ser mere til. Han formår at drage seeren mod sine karakterer, som får god tid til at udfolde sig. Han har så også været med til at skrive manuskriptet til ‘Kill List’ sammen med Amy Jump, som er totalt grøn inden for filmverdenen. Måske det er der, korthuset vælter – han har ikke haft en erfaren samarbejdspartner til at runde historien ordentligt af. Det er så værd at nævne, at Ben Wheatley og Amy Jump er gift privat, så det behøver vi vist ikke grave mere i…

Desværre er det som med et godt måltid mad; Er desserten dårlig, så kan man dårligt huske den fantastiske forret. Men er desserten fantastisk, glemmer man hurtigt den dårlige forret. Slut for pokker på toppen, så vi kan lulle os selv til at tro, filmen var fantastisk! Vi vil jo gerne kunne give gode bedømmelser til film, der egentlig har gjort et godt stykke arbejde, men det er svært i dette tilfælde.

Fakta

(Originaltitel: Kill List)

Biograf: 25-12-2011
DVD: 03-05-2012
Genre: Horror | Thriller | Drama
Instr.: Ben Wheatley
Medv.: Neil Maskell, Michael Smiley, MyAnna Buring m.fl.
Land: UK, 2011

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.