:: Anmeldelse ::

Man ved efterhånden, hvad man skal forvente, når M. Night Shyamalan er ophavsmand til en ny film: Det uventede twist af en masse skæbner og handlinger, der vikles ind i hinanden og til sidst giver en eller anden form for mening. Jeg kan stadig godt lide hans historier og fremgangsmåde, så jeg mener, han ofte er helt uretfærdigt kritiseret i mange henseender: Alt det publikum elskede ved hans store gennembrud ‘The Sixth Sense’ (1999), forventer de nu at opleve hver gang, men præmissen er ikke længere den samme, for nu søger og leder publikum efter ethvert lille clue og gætter med hele vejen. Det er utopi at tro, man igen kan blive overrasket, når man nu leder efter overraskelsen, men alligevel klandrer man manden for, at han ikke kan genopfinde den dybe tallerken.

Det er min personlige kamp, at jeg nu ser hans film og løbende ved præcis, hvad folk vil kritisere: “Åh, det havde jeg gættet”. Ja, fordi du har brugt hele filmen på at gætte alverdens twists, så du måtte jo næsten ramme et eller andet rigtigt. Eller “Øv, hvor var det plat/kedeligt”. Ja, for du forventer det helt uventede, men du forestiller dig også alle tænkelige scenarier, så hvad er der tilbage? Det eneste, du ikke havde forestillet dig – det “ikke-vilde” som minder mere om moralen i et eventyr. Jeg elsker eventyr, så jeg vil gerne vide, at når djævlen trækker mig rundt i manegen – og hvis jeg tror på, at djævlen eksisterer, så må jeg også gå med på præmissen om, at der så må findes en Gud i modpart, som også har mulighed for at spille en rolle.

I sidste ende, så må det hele handle om hvorvidt jeg var godt underholdt. Det var jeg! Jeg sad på kanten af sædet og synes, det var spændende at følge udviklingen og bare lade mig følge med strømmen. Det er helt sikkert horror, men der er også (som der altid har været og nok altid vil være med M. Night Shyamalan) en god bunke eventyrfortælling inde over historien. Hele filmen starter med en form for godnatfortælling, og titlen på dette projekt er jo også “Night Chronicles”, så det er næsten givet, at vi er ude i en form for godnathistorie… bare for voksne. Men med moraler som alle kan være med på. Jeg glæder mig til næste historie i trilogien, og lader mig gerne underholde, skræmme og blive klogere på de store moraler.

:: Heaven of Trivia ::

Den næste film i trilogien ‘The Night Chronicles’ hedder ‘Reincarnate’ og handler om en jury, der bliver hjemsøgt af overnaturlige kræfter. Den tredje film, som endnu ikke har en titel, kommer til at være baseret på en skrinlagt fortsættelse til ‘Unbreakable’.

Fakta

(Originaltitel: Devil)

I biografen: 13-01-2011
Genre: Horror | Thriller
Instr.: John Erick Dowdle
Medv.: Chris Messina, Logan Marshall-Green, Jenny O’Hara, Jacob Vargas, Matt Craven, Bojana Novakovic, Bokeem Woodbine, Caroline Dhavernas, Geoffrey Arend m.fl.
Land: USA, 2010

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.