:: Anmeldelse ::

Det starter egentlig udmærket med denne lille low-budget horrorfilm – man kan se, at pengene har været små, men skuespillet er helt OK, og effekterne er begrænset til budgettet på en fin måde. Med andre ord, så er produktionen tilpasset både budget og evner, hvilket absolut er en kæmpe fordel og desværre også et særsyn. Men det holder ikke ved… Da jeg er kommet halvvejs gennem filmen, sidder jeg med sådan en “tromme-med-fingrene”-fornemmelse, for den begynder at spille gevaldigt meget i samme rille. Vi kommer ikke rigtig videre og bliver generelt mere og mere irriteret på personerne, der opfører sig irrationelt. Noget, der egentlig sagtens kan tilgives, når formålet er at skubbe plottet videre, men altså ikke når vi kører i tomgang.

Hovedrollen spilles af den urutinerede Michelle Argyris, som vist kun er ansat pga. sit udseende – for græde det kan hun ved gud ikke. Hun er god til de lidt voldsomme scener med store følelser, men når hun skal være sårbar, bliver det nærmest komisk, og hun ligner en lille pige, der endnu ikke har mestret krokodille-tårerne. Det er til gengæld klart veninden, spillet af Shantelle Canzanese, der løber med prisen som bedste skuespiller. Hun har et glimt i øjet og en god komisk timing. Hun har da også haft en aktiv skuespilkarriere siden 2006, så foruden et talent har hun også en vis portion rutine. Hovedrollens kæreste (Kevin Jake Walker) har man egentlig bare lyst til at give en knytter i fjæset lige fra starten af – men det er vist heller ikke meningen, at han skal være vellidt. Dog bør man kunne have bare en smule forståelse for diverse karakterer, og det er der intet af her.

Men det helt store svage punkt ved denne film, er faktisk hverken skuespillet eller effekterne – det er så sandelig manuskriptet, som må være skrevet, mens forfatteren var høj på et eller andet. Flere af karaktererne handler på en måde, som slet ikke giver mening – lige som flere personer virker både malplaceret og dybt unødvendige – og så bliver det hele altså bare kedeligt og utroværdigt. Det skal så siges, at det er debutanten Greg A. Sager, der har både instrueret og skrevet den (sidstnævnte i samarbejde med den lidt mere rutinerede Geoff Hart), hvilket trods alt kan undskylde en del.

Jeg kan ikke specielt anbefale dig at se ‘Devil Seed’, med mindre du virkelig keder dig. Men du kan dog nyde den første halve times tid uden problemer… på det tidspunkt havde jeg sikkert forventet at give filmen 3-4 splatter, hvilket siger alt om, hvor meget ned ad bakke det går derfra.

Fakta

(Originaltitel: Devil Seed)

DVD/Blu-ray: 14-05-2013
Genre: Horror | Thriller
Instr.: Greg A. Sager
Medv.: Michelle Argyris, Shantelle Canzanese, Vanessa Broze, Kevin Jake Walker m.fl.
Land: Canada, 2012

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg