:: Anmeldelse ::

Mange elementer kan virke forstyrrende og provokerende – og jeg tror bestemt ikke altid, det er de samme ting, der rykker ved folks grænser, og det synes jeg er interessant og imponerende. At man efter filmen kan sidde og tale med andre fra publikum, hvor jeg følte ét var grænseoverskridende, så sidder andre med reaktionen “Synes du dét var slemt? Nej, så synes jeg nok nærmere, at det var…, der var virkelig sygt!”. Og så er det også værd at bemærke, at effekterne altså er imponerende. Det er ikke noget nyt og vildt, som man aldrig har set før, men det er så rent og fint i sit udtryk, at man lynhurtigt accepterer al fiktion som virkelighed. Det er for mig den ypperste form for special effect; At lave det så godt, at man som publikum bare accepterer det som virkelighed og ikke studser over det, og tænker over hvordan, det mon er lavet.

Historien er vel egentlig ret simpel, men har fine detaljer og udviklinger – plot twists, om man vil – der sikrer, at man er fuldstændig med hele vejen igennem. Og intet skal afsløres her, ligesom jeg bestemt vil fraråde, at man læser uddybende anmeldelser, før filmen er set. Det er egentlig altid mit udgangspunkt, når jeg skal bedømme en film. Jeg skal jo ikke give dig, kære læser, et fuldt resumé og fortælle dig, hvad du skal synes om hvert enkelt plot twist eller skuespilpræstation. Jeg fortæller blot om min oplevelse og vurdering af såvel historie som skuespilpræstationer.

Med ‘Splice’ havde jeg undgået at læse særlig meget, og jeg havde alligevel forventningerne skruet forholdsvis godt op, da jeg er ret begejstret for både Sarah Polley (Dawn of the Dead, 2004), der ikke er en typisk Hollywood-skønhed og derfor ofte bliver castet i roller, der har andre bemærkelsesværdige dimensioner, samt ikke mindst Adrien Brody. Ikke kun var han fantastisk i ‘The Pianist’ (2002) som jo også indbragte ham en velfortjent Oscar, men han har også leveret fremragende præstationer i film som ‘Summer of Sam’ (1999), hvor han spillede en mindre men opsigtsvækkende rolle, inden det blev tid til de bærende roller i kølvandet på hans Oscar, som eksempelvis Peter Jackson’s ‘King Kong’ remake fra 2005 og ‘The Jacket’ fra samme år.

Nu er skuespillet bestemt vigtigt i denne film, som har en meget begrænset skuespillerliste, men det er dog historien og måden hvorpå den fortælles, der virkelig fanger. Her er det også værd at bemærke, hvem der har både skrevet og instrueret denne film, for det er nemlig Vincenzo Natali, der var hjernen bag ‘Cube’ (1997), som samtidig var hans spillefilmsdebut som både manuskriptforfatter og instruktør. Men sådan en start burde der også være lagt op til en imponerende karriere, som ‘Splice’ bestemt kun bekræfter nu er i fuld gang.

Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om ‘Splice’?

:: Heaven of Trivia ::

Manuskriptet var oprindeligt tiltænkt som en opfølger til Vincenzo Natali’s ‘Cube’ (1997), men budget og tekniske restriktioner gjorde, at projektet blev udskudt. I 2007 kom der så fransk-canadiske penge på bordet, hvilket gjorde at projektet blev startet op igen.

Fakta

(Originaltitel: Splice)

På DVD/Blu-ray: 15-03-2011
Genre: Horror | Sci-Fi | Thriller
Instr.: Vincenzo Natali
Medv.: Adrien Brody, Sarah Polley, David Hewlett, Amanda Brugel, Delphine Chanéac, m.fl.
Land: USA, 2010

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.