:: Anmeldelse ::

Nu er jeg nok lidt af en grinebidder, og synes derfor gerne, at det lidt platte kan være ret sjovt. Jeg har dog også grænser, så det er ikke fordi, jeg synes alt er sjovt. Der skal være en eller anden rød tråd i film, selvom humor og horror er i højsædet. Og indrømmet, ‘Grabbers’ er da sjov og ballade og ret plat, men det er sgu også meget underholdende.

Der er ingen store skuespilpræstationer, men det er vitterlig heller ikke det, der er pointen med denne type film. Det er en sjov lille fortælling, om hvordan et landbysamfund reagerer på underlige nytilkomne væsner. Og man må sige, de tager det ret afslappet og har ikke så svært ved at tro på, hvad de ser. En spade er en spade og en underlig alien-dims er tydeligvis en underlig alien-dims, og så behøver vi ikke dvæle mere ved det, men kan i stedet fokusere på at bekæmpe det. Nu er det måske også fordi, der ikke sker så meget i den lille landsby, så mange ser dybt i flasken og er måske vant til at se lyserøde elenfanter i deres rus af lækker hjemmebryg, så der skal mere til at hyle dem ud af fatningen.

Instrueret af Jon Wright, der tidligere kun har lavet et par kortfilm og en enkelt spillefilm (‘Tormented’ fra 2009), men i denne film lader det virkelig til, at alle har hygget sig gevaldigt. Der er meget, der er herligt “over the top”, hvilket er en absolut nødvendighed, når man er ude i horror-comedy genren. Det er altid dødens pølse, når film i denne subgenre tager sig selv for seriøst, så det skal der gives ros for. Manuskriptet er også skrevet af en ret ukendt forfatter, Kevin Lehane, der før denne film kun havde skrevet et par kortfilm. Okay, det bliver måske lidt for meget i længden, men er man frisk på en sjov lille horror-monster-comedy film, så er den da anbefalelsesværdig.

Fakta

(Originaltitel: Grabbers)

DVD/Blu-ray: 15-01-2013
Genre: Horror | Sci-Fi | Komedie
Instr.: Jon Wright 
Medv.: Richard Coyle, Ruth Bradley, Russell Tovey, Bronagh Gallagher, Louis Dempsey, Ned Dennehy m.fl. 
Land: Irland | UK, 2012

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg