NOBODY SLEEPS IN THE WOODS TONIGHT 2 på Netflix er opfølgeren til den polske slasher-film fra 2020. Dengang fik vi en overraskende god gyser-komedie. Opfølgeren er dog langt mere dyster og ret syret. Læs vores Nobody Sleeps in the Woods Tonight 2 anmeldelse her!

NOBODY SLEEPS IN THE WOODS TONIGHT 2 er en ny Netflix-gyserfilm fra Polen. Som titlen indikerer, så er det en opfølger, og første film er en slasher gyserkomedie fra 2020. Den blev lidt af et hit, fordi det reelt var en hyldest til en masse ikoniske slasher-film. Desuden var humoren i højsædet.

LÆS OGSÅ

Vores anmeldelse af Nobody Sleeps in the Woods Tonight her >

Dét kan man ikke påstå, denne opfølger er. Bevares, der er stadig humor med, men det er af den noget mere dystre slags. Til gengæld er der stadig masser af blod og mord i denne film, der fortsætter direkte hvor 1’eren slap.

Læs videre på vores Nobody Sleeps in the Woods Tonight 2 anmeldelse herunder og find filmen på Netflix nu.

En meget direkte fortsættelse

Som sagt fortsætter denne film direkte efter begivenhederne i første film. Der er dog ingen form for recap eller reminder af disse begivenheder. Vi følger også en ung polsk landbetjent nu, fremfor de unge mennesker på “offline camp’en”, der til forveksling mindede om noget fra Fredag den 13.

EN ANDEN NETFLIX GYSER MED “CAMP” TEMA

Se Fear Street Del 2: 1978, der er en hyldest til 70’er gyserne og finder sted på en “summer camp” >

I stedet for en lille reminder om drabene i første film, så støder vi første gang på disse hændelser i byens fængsel. Her sidder to tykke og underligt byld-fyldte mænd (der slog ihjel i første film) i én fængselscelle.

I cellen ved siden af sidder en ung pige (final girl fra første film), og det er først her, vi reelt er direkte på sporet fra første film.

Nobody Sleeps in the Woods Tonight del 2 – Netflix anmeldelse

Slasherfilm møder rumvæsen-erotik

Ja, du læste helt rigtig. For jeg må indrømme, at hele første del af denne Netflix-gyserfilm var en noget træg omgang. Godt nok kommer der lidt mord på banen, men der er også mange langsomme scener. Ofte med en del dialog (eller bare langsom dialog, hvilket er værre).

Men den sidste halve time er en noget anden film. Vi kendte til en meteor allerede fra første film, hvor de overvægtige bebyldede mænd blev til dræber-monstre. Her i 2’eren lærer vi så lidt mere om disse rumvæsener. Og faktisk tales der “alien’sk” i sidste del, så det giver også noget helt andet.

Faktisk er det mærkeligt og grotesk på en ret underholdende måde.

Vores hovedpersoner er simpelthen pludselig nogle rumvæsen-hybrid-monstre, der dræber, men dog også taler om motivationen for dette. Og så dyrker de hed lagengymnastik med svingende byld-babser og hele svineriet.

Det var alligevel ret overraskende og klart det mest underholdende i filmen. Ikke selve rumvæsen-erotikken, men denne vinkel på en slasher, hvor skurken helt bogstavelig talt ikke er menneskelig længere.

Se Nobody Sleeps in the Woods Tonight 2 på Netflix nu!

Nu er jeg faktisk gået hen og er blevet ret begejstret for mange af de polske Netflix produktioner. Selve kvaliteten er uhyggeligt høj, og historierne fungerer ofte rigtig godt. Lige denne nye Netflix-slasher er ikke det bedste fra Polen, men den er godt nok sin egen, og dét skal den også have point for.

MERE GODT NETFLIX INDHOLD FRA POLEN

Her er endnu et eksempel på spændende Netflix indhold fra Polen – endda en seriemorder-film >

Bartosz M. Kowalski er instruktøren bag denne nye film, som han også har skrevet sammen med Mirella Zaradkiewicz. Og ja, det er præcis disse to, der også var med til at skabe første film, så det giver jo god mening. Selvom det også er lidt mere overraskende, at den så er så markant anderledes i sin tone.

For at være fair vil jeg lige minde om, at jeg er superfan af gyserkomedier, der er kitsch og campy, så første film var lige noget for mig. Derfor er det lidt svært ikke at være skuffet over en fortsættelse, der fjerner meget af netop dette. Dog varer Nobody Sleeps in the Woods Tonight 2 kun 96 minutter, så giv den et skud på Netflix.

Nobody Sleeps in the Woods Tonight 2 kan ses på Netflix fra den 27. oktober 2021.

FAKTA

Instruktør: Bartosz M. Kowalski
Manuskript: Bartosz M. Kowalski, Mirella Zaradkiewicz
Medvirkende: Mateusz Wieclawek, Zofia Wichlacz, Julia Wieniawa-Narkiewicz, Wojciech Mecwaldowski, Sebastian Stankiewicz, Andrzej Grabowski, Lech Dyblik, Izabela Dabrowska

Plot

Da den eneste overlevende efter en blodig massakre bliver udsat for noget frygteligt, må en usikker ung betjent overvinde sin frygt for at forhindre endnu et blodbad.

Forfatter

  • ScreamQueen

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg