Rampage Out of Control er absolut en underholdende monsterfilm. Der mangler lidt mere sjæl for, at den bliver rigtig god, men til gengæld keder man sig aldrig!

Rampage Out of Control smager lidt af både King Kong og Jurassic Park. Rent visuelt er det en flot film, og man får virkelig smæk for skillingen. Det er en ægte actionbasker, hvor man sidder på kanten af sædet og får lov til at grine ind i mellem. Til gengæld er der ikke meget nyt at komme efter. Man skal der nu også nødvendigvis være det?

Da vi gik ud fra biografen, var vi af to ret forskellige opfattelser; Én synes, den havde alt for lidt (eller rettere ingenting) på hjertet, mens den anden synes, Rampage Out of Control gav præcis det, den lovede: Underholdning!

Der opfindes ingen dybe tallerkener her, men til gengæld fyldes skålen godt op med dyrisk vildskab.

Rampage Out of Control

Køres hjem på rutinen

Indrømmet, skuespillerne leverer virkelig rutineprægede præstationer. Der er absolut intet nyt under solen. Jeg elsker Dwayne “The Rock” Johnson, men foretrækker faktisk, når han får lov til at trække mere på komedie-benet. I Rampage Out of Control får han lov til at levere nogle (til tider alt for søgte) one-liners og lidt sjove indslag, men ellers er han bag den store gut, der skal redde dagen.

Heldigvis er Dwayne Johnson en charmerende kæmpe, der også godt ved, at han ikke er ved at indspille et drama. Havde Mark “jeg hyperventilerer for at fake drama” Wahlberg spillet hovedrollen, så havde filmen være uudholdelig.

Det andet Rampage Out of Control vinder på, er de stærke kvinderoller. Både en iskold skurk og en nogen mere følsom hjælper, der formår at imponere vores helt ved at bruge hjernen i stedet for råstyrke. De spilles af henholdsvis svenske Malin Åkerman (The Final Girls) og Naomie Harris (28 Days Later), hvor især førstnævnte lader til at hygge sig. Naomie Harris har “fornøjelsen” af at spille en ret kedelig rolle, der bare skal bringe historien lidt videre.

Nå ja, og så spiller Jeffrey Dean Morgan en cowboy-udgave af Negan fra The Walking Dead. Præcis samme attitude, og det fungerer ret godt. Super karikeret, men det er igen også noget, der er plads til i en actionbasker som denne. Det er mere Indiana Jones og Star Wars kæk energi, end det er Blade Runner og Alien fortvivlelse. Det er ikke drama, men derimod ren sjov og ballade.

Rampage Out of Control

Flot og solid action

Selvom Rampage Out of Control er en ret letbenet oplevelse, så er det sateme knald på actionscenerne. Og det er altså virkelig flot lavet. Det er også samme kræfter, som har lavet effekter på både Ringenes Herre-trilogien og Dawn of the Planet of the Apes-filmene.

Især kæmpeaben, George, er en flot og imponerende oplevelse. Ikke mindst da han også kan kommunikere via tegnesprog og derfor er en decideret karakter i filmen. Den store mutant-ulv hedder Ralph og får ikke helt lige så meget opmærksomhed. Og så er der også lige den nye, og meget større, udgave af en alligator.

Dwayne Johnson selv ligner jo reelt også noget, der er skabt i et laboratorium eller via CGI, men sådan ser manden ud. Det er næsten mere imponerende end de store monstre, da vi trods alt ved, at de ikke er virkelige.

Monsterfilm skal ses i biografen!

Hvis du er til Dwayne Johnson-film, så ved du, hvad du skal forvente og vil helt sikkert også nyde denne. Og elsker du bare at se de store monstre folde sig ud på skærmen, så er Rampage Out of Control også godt til at levere dette.

Den skal dog absolut ses i biografen. En kæmpeabe er jo ikke helt så imponerende endda på den lille skærm. Selve lydbilledet bliver også kun mere imponerende, når det blæses ud gennem højtalerne i biografen.

Der er ikke de store overraskelser undervejs i Rampage Out of Control, for vi ved jo egentlig godt, hvordan det hele ender. Og sådan skal det bare være nogle gange. Derfor kan man godt nyde turen alligevel.

FAKTA

Biografpremiere: 12-04-2018
Genre: Science Fiction, Action
Instruktør: Brad Peyton
Medvirkende: Dwayne Johnson, Jeffrey Dean Morgan, Jake Lacy, Joe Manganiello, Malin Akerman, Naomie Harris

Resumé
Primatologen Davis Okoye holder sig normalt fra andre mennesker, men til gengæld deler han et ubrydeligt bånd med George, en ekstraordinært intelligent, sølvrygget gorilla, som han har passet siden den blev født. Men da et uautoriseret, genetisk eksperiment går meget, meget galt, muterer den ellers så følsomme abe til et rasende monster af gigantiske proportioner. Og som om det ikke er nok, bliver det snart chokerende klart for alle, at der samtidig er blevet skabt en række andre gale, gigantiske, genetisk muterede monstre. Mens de genetisk set nyfødte alfa monstre flænger sig tværs gennem Nordamerika og udsletter alt på deres vej, finder Okoye sammen med en miskrediteret genforsker i forsøget på at finde en modgift og pacificere de altødelæggende kæmper. Sammen tvinges de til at kæmpe sig gennem en lang række forskellige konfrontationer med meta dyrene i et desperat kapløb for ikke alene at forhindre den truende globale katastrofe, men også redde den oprindeligt så forskræmte gorilla, der engang var Okoyes bedste – og eneste – ven…

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg