Still/Born er den type gyserfilm, du virkelig ikke skal se, hvis du er gravid eller har et spædbarn i huset. En solid gyser, der holder spændingen fra start til slut.

Traileren for Still/Born er næsten en lille gyserkortfilm i sig selv. Det betød også, at forventningerne til selve filmen var skruet godt op. Og det gælder ikke kun for os her på Heaven of Horror. Still/Born er en af de gyserfilm, der har fået god buzz fra mange sider.

Efter at have set den, kan vi bestemt også bekræfte, at den er særdeles grum på mange måder. Den konstante spænding i filmen, kombineret med sublim underlægningsmusik, holdt mig på kanten af sædet. Jeg formåede endda at skrige to gange inden for de første 15 minutter, og allerede der vidste vi, at dette nok var en lille gyser-perle.

Selvom mit ”kælenavn” her på siden er ScreamQueen, så er det faktisk max. 1-2 gange om året, at der slipper et skrig ud, når jeg ser gyserfilm.

Still/Born fik mig nærmest til at frygte, at jeg ville skrige mere end nogensinde før. Og ikke på grund af typiske jump scares. Eller okay, dem er der også et par stykker af. Det er dog mere selve stemningen i filmen, der er virkelig grum.

Still/Born gyserfilm

Frygten for det, du ikke ser

Nogle af de mest uhyggelige scener i Still/Born handler om ting, du ikke ser. Enten fordi selve karakteren i filmen ikke tør undersøge sagen nærmere, eller fordi der ikke er noget, man kan se.
Gennem hele filmen er publikum tvunget til at sætte spørgsmåltegn ved, hvad der er sandt. Vi ved nemlig ikke helt, om der virkelig sker uhyggelige ting, eller om det kun er i hovedpersonens hoved.

Dermed er vi i samme sted som hovedpersonen, der stiller sig selv det samme spørgsmål. En del af uhyggen er derfor, at hun faktisk ikke ved, om hun er ved at blive vanvittig.

Bare rolig, vi ser dog masser af uhyggelige ting. Vi hører faktisk også ”den uhyggelige ting” tale. Det er en dæmon af en art, som man hører meget mere om i filmen. Jeg skal ikke afsløre detaljer her, men det er ikke ligefrem nogen hemmelighed, at det, dæmonen vil have, er nyfødte lækkerbiskener.

Derfor prøver dette væsen også konstant at snyde moderen. Men lige når du tror, du har luret hvordan, den snyder moderen, så bliver du selv snydt. Selvom du nok kan gætte en del undervejs, så skal du altså ikke føle dig alt for sikker.

Still/Born gyserfilm

Et kærligt og realistisk par

Jeg elskede også virkelig, at vi i Still/Born for en gangs skyld får lov til at opleve et realistisk ægtepar, der bade er forstående og kærlige overfor hinanden. Det lyder måske ikke ligefrem som et gyser-element, men det giver historien mere hjerte. Det viser nemlig, hvordan parret virkelig kæmper med både at beskytte deres barn og hinanden.

Derudover er det en fornøjelse at se en mand (Jesse Moss), der elsker at være en god og kærlig far såvel som støttende ægtefælle for sin kone. Der er fuldt fokus på, at de begge to har glædet sig til familieforøgelsen. Det er desværre alt for ofte, at mænd bliver kørt ud på et sidespor i forældrerollen. Ikke at de ikke elsker deres børn, men de får ofte lov til at være en slags hyggeonkel i plottet, og dét er bestemt ikke tilfældet her.

I Still/Born er det lige så ofte farmand, der tager tjansen. Både fordi han vil hjælpe den nybagte mor, men også fordi han tydeligvis hygger sig med at være blevet far. Det helt springende punkt i fortællingen er, at den nybagte mor lider af en fødselsdepression. Oven I hatten er der så muligvis noget langt mere overnaturligt på spil. De nye forældre prøver at søge hjælp, men eftersom det kun er moderen, der oplever de overnaturlige elementer, så er det svært for ham at hjælpe.

Jesse Moss (Ghost Wars) er helt perfekt i rollen som ægtemand og far, Jack. I rigtig mange scener er Christie Burke (Ascension) dog alene som hustru og nybagt mor, Mary. Filmen havde aldrig fungeret, hvis ikke de to hovedroller havde fungeret sammen så perfekt, og især Christie Burke leverer virkelig varen. Hun får også klart mest at arbejde med, som plottet udvikler sig.

Still/Born gyserfilm

Imponerende spillefilmsdebut

Still/Born er instrueret af spillefilmdebutanten, Brandon Christensen. Tidligere har Brandon Christensen lavet en del kortfilm, så han er ikke ligefrem nybegynder. I disse år er det i øvrigt lige præcis kortfilm, der giver os de nye stjerneinstruktører inden for gysergenren. Se bare på svenske David F. Sandberg, der gav os Lights Out (baseret på sin egen kortfilm af samme navn) og senest Annabelle: Creation.

Brandon Christensen har også været med til at skrive manuskriptet til Still/Born sammen med Colin Minihan. Og når nu der er tale om en gyserfilm, så er Colin Minihan da et meget godt valg. Han var medskaber af Grave Encounters-franchisen. Derudover har han også været forfatter og instruktør på It Stains the Sands Red, der vandt Midnight Extreme Award til Sitges film festivalen i 2016.

Still/Born har både elementer af gyser og overnaturlig thriller, men mere end noget andet, så sætter den kløerne i sit publikum og slipper ikke igen!

FAKTA

Biografpremiere: Blodig weekend 2018
VOD-premiere: 15-04-2018
Genre: Horror
Instruktør: Brandon Christensen
Medvirkende: Christie Burke, Jesse Moss, Rebecca Olson, Michael Ironside, Jenn Griffin, Sheila McCarthy, Sean Rogerson, Dylan Playfair

Resumé
Mary føder tvillinger, men den ene af børnene dør. Mens hun passer på sit overlevende barn, Adam, oplever hun, at en overnaturlig enhed har udvalgt ham og vil gøre alt for at tage ham fra hende.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.