TALK TO ME er en ny australsk gyserfilm, der bare rammer plet – og faktisk også er overraskende dyb. Godt nok havde vi høje forventninger, men de blev indfriet til fulde. Læs vores Talk to Me filmanmeldelse her, og se den i biografen nu!

TALK TO ME er en ny australsk gyserfilm, der udkommer i biografer verden over. Og altså også herhjemme i lille Danmark, så det er bare om at få et lille afbræk fra sommersolen i din lokale biograf.

Den her gyser er nemlig et vanvittigt skønt bekendtskab. Ikke kun rammer den plet på utroligt mange punkter, den rammer også ned i tidsånden. Det inkluderer både brugen af sociale medier, depression, mobning og andet, der fylder i menneskers hverdag. Den er altså overraskende dyb og er ikke lige sådan at ryste af sig.

Du kan læse videre på vores Talk to Me filmanmeldelse herunder. Se den i biffen fra 3. august 2023.

Når leg bliver til brutal virkelighed

Da en gruppe venner få fingrene i en mystisk hånd, der kan fremkalde ånder, er det nærmest en ny hobby for dem alle. Det er udelukkende personen, der holder fast i hånden, der kan se og kommunikere med ånderne. Til gengæld er det tydeligt for alle andre, at der foregår noget.

Og det virker. Hver eneste gang!

Glemt alt om Ouija-brættet, hvor der måske er nogen, der påvirker resultatet eller “leger”, at de er et spøgelse. Her er der kontant afregning ved kasse 1, og straks du tager fat i hånden, har du mulighed for at kommunikere med en ånd. Du ved bare ikke hvilken ånd, du får kontakt med. Men det gør man jo heller ikke med et Ouija-bræt.

Netop derfor bliver det også hurtigt noget, der deles via sociale medier. Man kan jo ikke andet end filme de vilde begivenheder. Ikke kun indledes denne “åndelige kommunikation” med, at der siges “Talk to me”. Nej, det næste skridt er, at man skal sige “I let you in”, og så er man reelt overtaget af ånden.

Talk to Me – Anmeldelse | Australsk gyserfilm

Der er kun én regel

Der er kun én regel, og det er en tidsbegrænsning. Man må ikke holde fast i hånden og være “overtaget” i mere end 90 sekunder. Derfor skal man heller ikke lege med denne mystiske hånd alene, da andre mennesker fysisk skal “cutte” forbindelsen ved at vriste hånden ud af ens greb.

Men… enhver, der kender gyserfilm, kan naturligvis godt gætte, at denne ene regel naturligvis brydes. Omstændighederne – og ikke mindst konsekvenserne – skal ikke afsløres her.

Dog kan jeg fortælle, at det bliver voldsomt.

Ekstremt voldsomt.

Uden yderligere sammenligning, så smagte flere elementer af Talk to Me af Hereditary (dansk titel: Ondskabens hus). Og det er altså en helt vanvittig god ting, da vi gav Hereditary hele seks splatter!

Mange ukendte ansigter

Da vi er ude i en australsk produktion, er der en hel del ukendte (eller i hvert fald mindre kendte) ansigter i hovedrollerne i Talk to Me. Naturligvis med den helt store undtagelse i form af Miranda Otto (lige nu aktuel i The Clearing miniserien).

Miranda Otto er helt genial som mor i Talk to Me. Det er muligt, hendes opdragelse vil falde nogle puritanske amerikanere for brystet, men som dansker føler man sig helt hjemme i hendes moderlige greb.

Den altafgørende hovedrolle som Mia spilles af Sophie Wilde, der leverer en pragtpræstation. Hun er både lidt deprimeret, lidt en stakkel, og samtidig også en person der stadig har mod på livet. Endda på trods af nogle ret voldsomme og tragiske omstændigheder.

Det er en spillefilmsdebut for Sophie Wilde, der helt sikkert kunne blive en stjerne inden for genrefilm.

I andre nøgleroller ser vi den unge Joe Bird (Rabbit) som Riley, der også leverer en fantastisk præstation. Alexandra Jensen (der jo nok har danske aner) spiller Jade. Riley er lillebror til Jade, og Miranda Otto spiller moderen. Mia bor nærmest hos denne lille familie og er i praksis bare endnu et barn i huset.

Zoe Terakes (Nine Perfect Strangers) spiller Hayley, som er primus motor på alle seancer med den mystiske hånd. Det er dog Joss (Chris Alosio), der reelt ejer hånden, som han har fået af en anden, der gerne ville af med den.

Talk to Me – Anmeldelse | Australsk gyserfilm

Se Talk to Me i de danske biografer nu!

Det er instruktørbrødrene Danny Philippou & Michael Philippou, der har stået for instruktionen, mens Danny Philippou & Bill Hinzman har skrevet manuskriptet. Men andre ord er det lidt af en holdindsats både på forfatter- og instruktørsiden. Det hele er baseret på et koncept af Daley Pearson.

Philippou brødrene har også YouTube-kanalen RackaRacka, så de har en vis erfaring med at skabe indhold, der underholder. Og, ikke mindst, hvad der kan gå viralt. Alligevel er det immervæk en vild debutfilm, de har præsteret her.

Alene baseret på trailer og omtale, havde vi uhyggeligt høje forventninger. Faktisk i en sådan grad, at vi var nervøse for, om denne australske gyserfilm kunne holde til det. Dét kan den heldigvis, hvor alle vores forventninger blev indfriet – og endda mere end det.

Det er faktisk en af de relativt få gyserfilm, der har sat sig lidt i os begge. Formentlig fordi den er så meget mere end “bare” et spin på hele “nu skal vi tale med spøgelser”-konceptet. Altså, det er Talk to Me bestemt også, men den skubber til de lidt rigide rammer og bliver en virkelig god film på tværs af genrer.

Talk to Me har dansk biografpremiere den 3. august 2023.

FAKTA

Dansk biografpremiere: 3. august 2023
Instruktion:
Danny Philippou & Michael Philippou
Manuskript: Danny Philippou & Bill Hinzman
Medvirkende: Sophie Wilde, Alexandra Jensen, Joe Bird, Otis Dhanji, Miranda Otto, Zoe Terakes
Længde: 95 minutter

Plot

En gruppe venner opdager, at de kan fremkalde ånder ved at røre ved en mystisk hånd, og den nervepirrende oplevelse bliver hurtigt til et fast ritual i gruppen. Da Mia ser en video af det okkulte ritual i gruppechatten, beslutter hun sig for at tage med til den næsteseance. Men en aften overskrider en af vennerne grænsen på 90 sekunder og foruroligende, overnaturlige kræfter slippes løs. Forskruede og mareridtsagtige syner begynder i stigende grad at hjemsøge Mia, og hun må nu skynde sig at rette op på skaden, før det er for sent.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.