PET SEMATARY: BLOODLINES er en prequel til den ikoniske gyserhistorie af Stephen King. Denne gang udspiller historien sig i 1969 og giver mere indsigt, men kunne være gået dybere. Alligevel er det overordnet en OK gyserfilm. Læs vores Pet Sematary: Bloodlines filmanmeldelse her!

PET SEMATARY: BLOODLINES er en ny Paramount+ gyserfilm. Som afsløret af titlen, er denne film en del af Pet Sematary-universet baseret på romanen af den ikoniske gyserforfatter Stephen King. Selve historien fra romanen er allerede blevet filmatiseret (mere end én gang), så det giver god mening at gå længere tilbage og give os noget mere indsigt i, hvad der skete i Ludlow.

Til denne Pet Sematary-prequel får vi en fantastisk rollebesætning og en historie, der fanger dig med det samme. Jeg var aldrig rigtig irriteret eller kede mig, hvilket er meget godt i sig selv, men jeg ville ønske, filmen havde været lidt længere. Mest fordi jeg ville vide endnu mere om disse karakterer. Alligevel kan jeg stadig anbefale dig at se den.

Læs videre på vores Pet Sematary: Bloodlines filmanmeldelse nedenfor. Den kan ses digitalt fra den 23. oktober 2023.

Hvad skete der i Ludlow?

Pet Sematary: Bloodlines handler virkelig om at finde ud af, hvad der skete i Ludlow. Jeg er dog ked af at sige, at vi i sidste ende ikke kommer meget dybere end i de tidligere Pet Sematary-film. Selvfølgelig får vi en idé om, hvordan byen Ludlow blev grundlagt. Og også hvorfor de samme familier ser ud til at blive der. Alligevel giver den dig ikke meget mere indsigt.

Historien foregår i 1969, da en ung Jud Crandall gør sig klar til at forlade sin hjemby Ludlow, Maine. Meget støttet af sine forældre, selvom hans mor frygter, at hun aldrig vil se ham igen.

Inden han faktisk får en chance for at tage afsted, opdager han dog en uhyggelig hemmelighed begravet i hans hjemby. En, der har at gøre med hans egen familie (og andre, der bor i Ludlow). Opdagelsen af disse hemmeligheder får Jud og hans barndomsvenner til at slå sig sammen – ja, til et punkt i hvert fald – mens de kæmper tilbage mod den gamle ondskab Ludlow.

Vi ser en ny generation af Ludlow udforske oprindelsen til, hvordan døden blev meget anderledes i deres lille by. Som altid skal alle også komme til den erkendelse, at “Sometimes dead is better”. Noget alle, der har set (eller læst) Pet Sematary, allerede ved!

Pet Sematary: Bloodlines (2023) – Anmeldelse | Gyserfilm

Tilbage i tiden med et stjernefyldt cast

At lave en prequel og gå tilbage i tiden er næppe en ny idé i horror-franchises. Et nyligt eksempel er Leatherface, som var prequel til The Texas Chainsaw Massacre. Selvom jeg ikke elskede den prequel, foretrak jeg den meget frem for den requel [reboot sequel hybrid], der blev lavet i 2022.

Som en overordnet gyserfilm synes jeg, at denne Pet Sematary-prequel, der fokuserer på de familier, der grundlagde byen Ludlow, er stærkere. Jeg ville dog ønske, at den var gået dybere ind i historien og dens karakterer. Måske endnu mere på grund af de fantastiske skuespillere, der portrætterer karakterer med meget lidt skærmtid.

Jeg mener, vi har Samantha Mathis (The Clovehitch Killer), Pam Grier (Jackie Brown), David Duchovny (The Craft: LegacyThe X Files) og Henry Thomas (Midnight MassDoctor Sleep) på rollelisten. Af disse fire er det kun Henry Thomas, der får nok skærmtid til, at det giver mening.

Selvfølgelig er dette i sidste ende en historie, der fokuserer på en ung Jud Crandall, som er den ældre mand i selve hovedfilmen Pet Sematary. Henry Thomas spiller rollen som Jud Crandalls far. Karakteren Jud Crandall er portrætteret af Jackson White (Tell Me Lies, Mrs. Fletcher), som gør et rigtig godt stykke arbejde med at portrættere en, der virkelig har hjertet på det rigtige sted.

Hans venner portrætteres af flere andre kendte navne og ansigter. Disse omfatter Forrest Goodluck (Blood Quantum) og Jack Mulhern (PainkillerMare of Easttown). Hans kæreste bliver også spillet af et kendt ansigt, da det er Natalie Alyn Lind, der allerede har været med i flere genreserier – fra Daybreak til The Gifted.

Se Pet Sematary: Bloodlines i hjemmebiografen

Pet Sematary: Bloodlines kommer fra instruktør Lindsey Anderson Beer, som også var med til at skabe historien sammen med manuskriptforfatter Jeff Buhler (naturligvis baseret på Stephen Kings bog). Dette er en spillefilmsdebut af Lindsey Anderson Beer, som tidligere har skrevet og produceret Netflix-filmen Sierra Burgess Is a Loser.

Jeff Buhler har tidligere skrevet manuskriptet til adskillige gyserfilm – inklusive 2019-genindspilningen af Pet Sematary. Hans manuskriptforfatterdebut var filmen The Midnight Meat Train fra 2008, der var baseret på Clive Barker-novellen af samme navn. Jeff Buhler skrev også det originale manuskript til gyserfilmen The Prodigy (2019).

Denne nye Pet Sematary prequel har en spilletid på kun 87 minutter og havde verdenspremiere ved Fantastic Fest 2023 i Austin, Texas, hvor vi så den. For fans af Stephen King-historien er der mere af det, du ville forvente, men denne berører også nogle andre spørgsmål, der er relevante for 1969-miljøet. Alt i alt en god og underholdende gyserfilm, der dog kunne havde været lidt bedre. Se den og døm selv!

Pet Sematary: Bloodlines kan ses digitalt i Danmark fra den 23. oktober 2023.

FAKTA

Instruktør: Lindsey Anderson Beer
Manuskript: Lindsey Anderson Beer, Jeff Buhler
Medvirkende: Jackson White, Forrest Goodluck, Jack Mulhern, Henry Thomas, Natalie Alyn Lind, Isabella Star LaBlanc, Samantha Mathis, Pam Grier, David Duchovny

Plot

I 1969 drømmer den unge Jud Crandall om at forlade sin hjemby Ludlow i Maine. Men snart opdager han, at der er uhyggelige hemmeligheder begravet i byen, og han tvinges til at konfrontere en mørk familiehistorie, som for altid vil gøre ham knyttet til Ludlow. Jud og hans barndomsvenner må sammen bekæmpe en ældgammel ondskab, som har præget Ludlow siden dens grundlæggelse, og da den først er gravet frem, har den magten til at ødelægge alt på sin vej.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.