PAINKILLER på Netflix er en ny miniserie. En krimiserie, der blander true crime med fiktion. Ved flere lejligheder føles det som en ren gyserhistorie. Der er seks afsnit, og den er hård, men vigtig at se. Læs vores fulde anmeldelse af Painkiller-serien her!

PAINKILLER er en ny Netflix-serie i seks dele. Hvert afsnit viser den vanvittige eskalering af grådighed og misbrug i en brutal symbiose. Det er en krimi-dramaserie, der er baseret på den meget sande historie (og de sande forbrydelser) bag den aktuelle opioidepidemi i USA.

En sand stjernebesætning fører os gennem begivenheder, der starter som positive og uskyldige. Men som man ved i dag, har det resulteret i død og smerte for uhyggeligt mange. Hvert af de seks afsnit flår godt i hjertekulen på forskellige måder, før det bliver til en ren gyserhistorie fra det virkelige liv. Vi har set alle seks afsnit til denne anmeldelse.

Fortsæt med at læse vores anmeldelse af Painkiller-serien nedenfor. Find serien på Netflix fra den 10. august 2023.

Hvordan kom vi hertil?

Painkiller er godt nok en “fiktionaliseret genfortælling”, men opioidkrisen er som bekendt meget virkelig. Historierne i denne miniserie er altså baseret på fakta. Sande historier og meget virkelige fakta er hele tiden omdrejningspunktet.

Dialogen er til gengæld skabt til serien (ligesom nogle karakterer), men alt er altså baseret på fakta.

I min bog er der ikke en gyserfilm, der er mere skræmmende end denne meget virkelige historie. Alene fordi det jo er noget, der foregår i dag i den verden, vi lever i. At bevidne hvordan folk bevidst skaber et problem og nægter at ændre noget, fordi det går ud over bundlinjen. Dét er uhyggeligt.

Vi får historien om, hvordan et lægemiddel bliver godkendt, selvom det er alt for farligt og stærkt til at blive ordineret til praktisk talt enhver mindre smerte.

Som hjælp til terminalpatienter eller dem, der lider af stærk smerte i en kortere periode, er det godt. Men når det bliver brugt til stort set alt og uden ordentlige retningslinjer, er det opskriften på ren katastrofe.

Det er netop det sidste, vi ser ske i Painkiller, hvor det eskalerer i et brutalt tempo. Både oprindelsen og det højaktuelle resultat af opioidkrisen, hvor de systemer, der burde beskytte, i dén grad fejler. Hvis du ikke bliver vred af at se denne serie, så ved jeg ikke, hvad der skal til.

Painkiller (2023) – Anmeldelse | Netflix miniserie

Så mange geniale præstationer

Det er svært at udpege enkelte skuespilpræstationer i en serie som Painkiller, hvor alle leverer exceptionelt stærke præstationer. Og alligevel er der tre skuespillere, der skiller sig ud for mig. Både på grund af deres karakterer og det liv, de puster i dem – så at sige.

Som Sackler-familiens overhoved (og administrerende direktør for Purdue) på tidspunktet for opioidepidemien har vi den virkelige person Richard Sackler. Han er portrætteret af Matthew Broderick på den mest fantastiske måde. Vi kender Matthew Broderick som en charmerende Ferris Bueller, men i Painkiller er han iskold.

Det handler om penge og magt – og altid med ham som vinderen. Koste hvad det vil… for andre!

I den anden ende af spektret har vi Edie Flowers, som dedikerer sit liv til at kæmpe mod Sackler-familien for at få Purdue (og specifikt Oxycontin) væk fra det amerikanske marked. I hvert fald i den aktuelle form. Edie Flowers spilles af Uzo Aduba (Orange is the New Black), som leverer en hjerteskærende præstation.

Jeg ville ønske mig en Edie Flowers (som portrætteret af Uzo Aduba) i mit hjørne i enhver kamp.

Til sidst, som det tragiske eksempel på en, der bliver afhængig af Oxycontin, ser vi mekanikeren Glen Kryger. Han går fra at være forbillede for Oxys vidundermiddel til decideret misbruger. Som så uhyggeligt mange andre. I rollen som Glen Kryger ser vi Taylor Kitsch (sæson 2 af True Detective) levere en intens skildring af et menneske i forfald.

Før hver episode deler pårørende til virkelige personer, der er døde af opioidepidemien (og især Oxycontin) deres historier kort. Jo længere ind i miniserien du kommer, jo mere opdager du, at historien om Glen er symptomatisk for alle deres historier.

Som bonus skal det nævnes, at også Dina Shihabi og West Duchovny var fantastiske. De spiller begge sælgere, der får lægerne til at ordinere netop Purdue vidunderpillen. Ekstremt vigtige karakterer i historien og, som portrætteret af Dina Shihabi og West Duchovny, også er meget direkte skildringer.

Ikke mindst i forhold til hvad, det krævede at få produktet ud på markedet, så hurtigt og bredt som overhovedet muligt.

Painkiller (2023) – Anmeldelse | Netflix miniserie

Se Painkiller-miniserien på Netflix

Den nye Netflix-serie er baseret på bogen “Pain Killer” af Barry Meier og New Yorker Magazine-artiklen “The Family That Built the Empire of Pain” af Patrick Radden Keefe. Peter Berg er instruktør på alle seks afsnit og har også en lille rolle (eller cameo, om man vil) som bilsælger i et senere afsnit.

Og ja, dette er et klart angreb på Sackler-familien. Eller rettere sagt, det er jo “bare” fakta, så det er ikke så meget et angreb, som en regulær afsløring af deres forbrydelser mod hele menneskeheden.

Pointen med denne Netflix-miniserie er uden tvivl at fortælle ofrenes historier og holde gerningsmændene ansvarlige. Når det kommer til opioidkrisen, er der mange gerningsmænd. Desværre er alt for mange af dem i stand til at gå under radaren og undgå offentlighedens opmærksomhed. Dog ikke i Painkiller, der netop går et spadestik dybere, og dét skal denne miniserie roses for.

Alle seks afsnit af Painkiller-miniserien kan findes på Netflix fra den 10. august 2023.

FAKTA

Instruktør: Peter Berg
Medvirkende: Uzo Aduba, Matthew Broderick, Taylor Kitsch, Dina Shihabi, West Duchovny, John Rothman, Clark Gregg, Jack Mulhern, Sam Anderson, Ana Cruz Kayne, Brian Markinson, Noah Harpster, John Ales, Johnny Sneed, Tyler Ritter

Plot

Årsagerne til og konsekvenserne af opioidkrisen i USA foldes ud i denne miniserie, der følger synderne, ofrene og en efterforsker, der leder efter sandheden.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.