MEG 2: DØDENS DYB er ude i biografen nu. Det er efterfølgeren til den meget populære THE MEG haj-gyserfilm om en megalodon. Jason Statham er stadig med, og det meste af det originale (overlevende) cast er tilbage. Men charmen er ikke. Læs hele vores Meg 2: Dødens dyb-filmanmeldelse her!

MEG 2: DØDENS DYB er efterfølgeren til den meget populære THE MEG. Mens den første film faktisk fokuserede på en megalodon (eller blot “meg”), bruger denne efterfølger alt for meget tid på alt muligt andet.

Jeg kan sagtens acceptere, at vi skal introducere nye karakterer og sætte et nyt plot op. Denne efterfølger er dog fokuseret på forskellige nye plot-elementer, og i sidste ende handler det stadig bare om at dræbe megs.

For mig er den virkelige fjende ikke det, der kommer fra dødens dyb, men snarere fra andre mennesker. Og det er en vinkel, der udforskes. For en stund. Og så bliver det bare Jason Statham, der jagter megalodonerne på en vandscooter.

Læs videre på vores Meg 2: Dødens dyb-filmanmeldelse nedenfor. Find den i biografen fra den 3. august 2023.

Dybet møder The Black Demon

Jeg blev ved med at tænke på James Camerons Dybet / The Abyss (1989) og The Black Demon mens jeg så Meg 2: Dødens dyb. Måske er det fordi, jeg for nylig så haj-gyserfilmen The Black Demon, at den lige var top-of-mind. Men hvis du har set den, vil du helt sikkert også se de samme lighedspunkter. Og hvis du ikke har set den, kan du roligt gøre det.

ØNSKER DU EN ANDEN MEG?

Se også The Black Demon, der byder på en anden slags megalodon-historie >

Når det kommer til The Abyss, er det ret indlysende, da vi er under vandet (dybt under vandet) i et stykke tid. Faktisk foregår hele første halvdel af filmen primært under vandet, men er ikke synderlig fokuseret på dyrene dernede. Dét er en skam!

Denne efterfølger lider af det samme, som mange zombieserier gør efter et par sæsoner; Hovedskurken er nu andre mennesker. Som dyreven har jeg det fint med netop den vinkel. Men på en eller anden måde bliver denne efterfølger stadig til en film, der handler om at dræbe megs. Og alt det andet, der vover at komme ind i vores verden.

Meg 2: Dødens Dyb (2023) – Anmeldelse | Hajfilm

Ikke nok megs på skærmen

Det er klart, at Meg 2: Dødens dyb har en hel del megs (eller megalodoner). Desuden er der en mega blæksprutte. Begge ses (og er derfor afsløret) i traileren. Faktisk er de fleste af scenerne med megs og mega blæksprutten vist i traileren.

I stedet fokuserer filmen på alle de menneskelige skurke, og ærligt talt er de ikke så interessante. Eller rettere, de er måske okay interessante, men også så indlysende og stereotype, at du vil spotte dem på lang afstand, inden de afsløres.

Jeg elskede til gengæld det faktum, at det meste af rollebesætningen var tilbage til Meg 2: Dødens dyb, og Jason Statham er altid fantastisk for mig. Ja, selv i denne film, men han er ikke nær så charmerende og vittig som i den forrige film. Kun lige i en scene eller et øjeblik her og der, men det bliver kørt for langt ud.

Komikken bevæger sig til tider mod Sharknado, og det er der godt nok ingen grund til.

Karakteren DJ var den bedste overraskelse i filmen. Ja, han er også tilbage, men denne gang er han langt bedre forberedt. Page Kennedy gør et godt stykke arbejde. Selvom også hans one-liners går lidt for langt mod slutningen, så kan jeg faktisk godt leve med det.

Se Meg 2: Dødens dyb i biografen – senere på HBO Max

Ben Wheatley er instruktøren af Meg 2: Dødens dyb, og jeg har elsket mange af hans tidligere film. Desværre kan jeg ikke rigtig mærke ham i denne. Et øjeblik her og der, måske, men ikke overordnet. Det er en skam (ja, det ord går igen mange gange), for han er en genial genreinstruktør.

Hans Rebecca-genindspilning på Netflix var heller ikke fantastisk, men tjek hans ældre film. Blandt andet Sightseers og Kill List er ret seværdige.

Denne efterfølger er stadig baseret på Steve Altens bog “The Trench”, og manuskriptet kommer fra Jon Hoeber, Erich Hoeber og Dean Georgaris. Jeg tror ikke, jeg forventede så meget af denne efterfølger, men jeg håbede på mere af det samme. Desværre fik jeg kun en lille smule mere af det samme, og en masse nye macho-action uden charmen eller den kitschede humor.

Og så var der ikke nær nok skærmtid til megs. Endda i en film med en spilletid på over to timer. Du skal heller ikke forvente at se meget af mega-blæksprutten. Den dukker ikke op, før slutningen og er for det meste bare tentakler, der kommer op af vandet. Vi ser næsten ikke et fuldt billede af den. Det er altså (også!) en skam.

Alt i alt er MEG 2 en middelmådig affære, som hurtigt er glemt igen.

Meg 2: Dødens dyb er ude i biografen fra den 3. august 2023. Den får streamingpremiere på HBO Max den 29. september 2023.

FAKTA

Biografpremiere: 3. august 2023
Streaming: 29. september 2023 på HBO Max
Instruktør: Ben Wheatley
Medvirkende: Jason Statham, Sienna Guillory, Skyler Samuels, Sergio Peris-Mencheta, Cliff Curtis, Sophia Cai, Page Kennedy

Plot

Dyk med ned i det ukendte farvand med Jason Statham og det globale action-ikon Wu Jing, mens de leder et dristig forskerhold ned i havets dybeste dyb. Deres rejse udvikler sig til kaos, og tvinger dem ud i en kamp om overlevelse.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.