:: Anmeldelse ::

Vi er tilbage i 1989 og helt ærligt, det er noget af det mest simple og geniale at placere en horror-film liiige uden for mobiltelefonens rækkevidde. Vi er så vant til, at man “bare” kan ringe efter hjælp, men i de gode gamle dage skulle man først kæmpe sig hen til en telefon og så håbe, at den virkede. Alene denne detalje virker skræmmende på sådan en kommunikations-tøs som mig. Jeg bliver da nærmest panisk, hvis jeg ikke har mulighed for at komme i kontakt med omverdenen.

Og tilføjer man lige denne films detalje om at være fanget på et sindssygehospital for 20 år siden under en strømafbrydelse?! Ja tak, så havde jeg lukket mig inde et sted og ventet på hjælp… hvilket nogen af karakterne også forsøger sig med, men det er ikke nødvendigvis den smarteste beslutning. Det er nemlig heller ikke “bare” et sindssygehospital, men nærmere et fængsel for “the criminally insane”, så vi er jo ikke ude i depressionsramte mennesker, men derimod stjernepsykopater, der finder glæde ved at myrde og torturere.

Det skal nævnes, at dette faktisk er instruktørens (Alexandre Courtès) spillefilmsdebut… Og det slipper han faktisk meget godt fra. Det samme gælder castet, der som helhed fungerer som en velsmurt horror-maskine med Rupert Evans (‘Hellboy’) i hovedrollen og Richard Brake (‘Halloween II’) som den ultimative psykopatskurk, der leverer varen på alle tangenter… For satan, han er altså scary god!

En mørk og uhyggelig anstalt fyldt med psykopater er naturligvis ideelle rammer for en horror-film, og det fungerer absolut også rigtig godt. Dermed dog ikke sagt at filmen som helhed fungerer ideelt. Der er et par lidt sløve passager og en masse løben rundt i gange, som bliver en smule trættende. Men det er heldigvis kun i få øjeblikke, at man mister tålmodigheden lidt. Slutningen er nok det, der vil være dealbreaker for de fleste – for den kan fortolkes på mange mærkelige måder. Vi hører gerne, hvad du synes om den, hvis du har set filmen (husk spoiler alert). Overordnet er det en solid horrorfilm med tåkrummende scener – den gør det, den skal, og derfor kan den sagtens anbefales.

TRIVIA

Det siges, at 2 personer besvimede under premieren ved Toronto International Film Festival.

Fakta

(Originaltitel: Asylum Blackout)

DVD/Blu-ray: 22-01-2013
Genre: Horror | Thriller
Instr.: Rupert Evans, Kenny Doughty, Joseph Kennedy, Dave Legeno, Anna Skellern, Richard Brake, Darren Kent m.fl.
Land: USA | Frankrig | Belgien, 2011

Om forfatteren

  • Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.