12 Feet Deep har et af de mest simple plot, vi længe har set. Men det gør faktisk ikke noget, da det spiller fint på både klaustrofobi samt mange menneskers frygt for at drukne!

Udfordringen i 12 Feet Deep er faktisk nærmere alt det ekstra drama, der kommer oven i. Det er nemlig ikke nok, at to søstre er fanget i en pool under en fiberglas top. Næ nej, der skal såmænd også lige være en person indover, der gerne vil pine dem lidt ekstra.

Men okay, ellers havde historien måske også været lidt lovlig lille i 12 Feet Deep. Det fungerer bare ekstremt godt, når vi ser de to søstre forsøge at rationalisere situationen. Når ikke de skiftevis går lidt i panik, hvilket er ret forståeligt.

Ikke kun er de fanget i en pool i en svømmehal, de ved også, at der ikke kommer nogen i svømmehallen de næste par dage. Der er nemlig ferielukket over weekenden i forbindelse med helligdage. Nå ja, og så har en af dem naturligvis også diabetes. Igen, der skal bare lige drysses lidt ekstra drama ovenpå uheldet.

12 feet deep

Er det troværdigt?

Altså, helt grundlæggende er der ekstremt meget i 12 Feet Deep, der ikke er videre troværdigt. Men heldigvis er det ikke selve uheldet med at blive fanget i poolen, der virker så utroværdigt.

Det er et virkelig hændeligt uheld, der dog sagtens kan ske. Især fordi man også følger selve opsynsmandens situation. Han spilles i øvrigt af selveste John Kramer aka Jigsaw fra Saw filmene, nemlig Tobin Bell.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at han ikke har en særlig stor rolle. Det er dog – som altid – et skønt gensyn, og han fungerer fint som svømmehallens opsynsmand, der bare gerne vil hjem på ferie.

Overraskende gode hovedroller

Det kræver alligevel noget at skulle indspille en film 100% i en svømmehal, hvor man ovenikøbet er i vandet mindst 90% af tiden. Det klarer de to hovedrolleindehavere, Nora-Jane Noone og Alexandra Park, overraskende flot.

Man føler sgu med dem, når man kan se, de fryser stadigt mere. Foruden at være mildest talt frustrerede over situationen. Der er dog nogle ret irriterende plot-udviklinger, og slutningen irriterer mig faktisk også ret meget.

Men bevares, til gengæld kedede jeg mig aldrig. Enten fordi jeg sad på kanten af sædet og var helt med. Eller også var jeg aktiveret ved at blive irriteret og næsten råbe ad skærmen.

Nora-Jane Noone har vi for nyligt set i Estranged, hvor hun også leverede en yderst underholdende præstation. Det var også en fascinerende og meget skæv karakter, hun spillede dengang. Her i 12 Feet Deep er hun noget mere “almindelig”. Alexandra Park kan jeg ikke umiddelbart huske, at jeg har set før, men hun gør det fint i denne film.

12 feet deep

Gode thriller kræfter bag filmen

Det er instruktør Matt Eskandari, der har lavet 12 Feet Deep. Selve historien har han også været inde over, da den skulle bygge på hans egen personlige frygt for at blive fanget i en pool.

Manuskriptet er skrevet sammen Michael Hultquist, og de to lavede også en anden film sammen tilbage i 2010. Filmen hed Victim og er ikke en film, jeg har set. Men baseret på plakaten burde man måske prøve at opdrive den. Den har da også en fin rating på IMDb, hvor du kan se plakaten.

Hvis du deler instruktørens frygt for at blive fanget i vandet, kan du roligt sætte dig til at se 12 Feet Deep. Er din frygt for at være fanget i vand mere haj-baseret, så ville jeg nok vælge 47 Meters Down i stedet.

FAKTA

VOD-premiere: 04-01-2018
Genre: Thriller
Instruktør: Matt Eskandari
Medvirkende: Nora-Jane Noone, Alexandra Park, Diane Farr, Tobin Bell

PLOT: Sø­stre­ne Bree og Jon­na bli­ver plud­se­lig fan­get un­der det mas­si­ve fi­berg­las på en of­fent­lig pool, ef­ter at ba­de­fa­ci­li­ter­ne er luk­ket. En klau­stro­fo­bi­sk og ræd­selsvæk­ken­de nat ven­ter for­u­de – hvor­dan skal de slip­pe der­fra i live?

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.