Sidste Stop starter som en intens og intelligent psykologisk thriller. Desværre slutter den som en amerikansk floskel af en action-basker. Men hold nu kæft, hvor er den flot lavet!

Alene det, at Sidste Stop har fået denne intetsigende titel, irriterer mig helt ærligt. Jeg troede efterhånden, vi var ovre disse kedelige danske titler. Filmen hedder The Commuter, hvilket betyder pendleren, så den burde ret beset bare have heddet Pendleren. Men næ nej, det er der sikkert ikke nok “action” over. Og allerede dér kan man spotte første advarsel.

For selvom Sidste Stop er en intens og intelligent psykologisk thriller i første halvdel af filmen, så holder det desværre ikke.

Det bliver så pladder-amerikansk, at man et øjeblik føler sig hensat til actionfilm fra 1980 eller 1990’erne. Bevares, det var også en gylden tid for den type film, men nu forventer og kræver publikum bare mere. Og med rette!

Sidste Stop – Liam Neeson

Liam Neeson holder sgu!

Jeg må dog give cadeau til Liam Neeson (The Grey) for hans præstation. Han kan både spille familiefar og klare de mere dramatiske scener i dén forbindelse og stadig slå en proper næve. Man kan snildt købe, at han er en slagsbror. Måske også fordi han efterhånden er blevet en form for senior actionstjerne.

At man så kan være ualmindelig imponeret over, at han også kan modstå peberspray er måske liiige at gå for langt. Jeg kan bare ikke tåle, når en person får et solidt skud peberspray lige i masken, hvorefter de bare dupper øjnene med en Kleenex, og så er de klar igen.

Men okay, knytnæveslag til både næse og øjne efterlader heller ikke de store mærker, så det er bare de typiske action-tricks. I den forbindelse kan jeg varmt anbefale Atomic Blonde, hvor smukke Charlize Theron vitterligt ligner én, der har været et smut i Fight Club.

Og igen, Liam Neeson fungerer i denne type roller, fordi han også gerne aktivt vil omtale sin alder.

Vanvittig flot thriller

Hvad filmen mangler i indhold (især i sidste trediedel), har den til gengæld i form. Hold nu kæft, hvor er det en blændende flot thriller. Alene turen hele vejen igennem et pendlertog, som foregår uden synlige klip fra den ene ende til den anden. Det er flot og lækkert på et æstetisk plan.

Desuden er der mange detaljer, hvor kameraet nærmest kører igennem hullet på en papirbillet, så vi hele tiden holder fokus på det, Michael (Liam Neeson) er i gang med at undersøge.

Det er noget, vi har set flere gange fra instruktøren, Jaume Collet-Serra, da også The Shallows i dén grad lagde vægt på billedet. Igen, så er det måske på bekostning af indholdet i nogle tilfælde. Lige The Shallows var vi ret vilde med, men nu har vi også en forkærlighed for haj-gysere (som omtalt i podcasten med Bangebuksene).

Utroligt nok er det dog ikke samme filmfotograf, der har lavet The Shallows og Sidste Stop. Det indikerer ret kraftigt, at det altså er Jaume Collet-Serra, som har denne visuelle stil og samarbejde med filmfotografer, der formår at realisere hans vision.

Sidste Stop – Vera Farmiga

Sidste Stop genforener cast og crew

Noget andet, vi også har set fra Jaume Collet-Serra før, er Liam Neeson. De to har nemlig også lavet Unknown Identity (2011), Non-Stop (2014) og Run All Night (2015) sammen. Lige præcis Non-Stop smager da også lidt af Sidste Stop, da Neeson dengang var Air Marshall på et transatlantisk fly og også dengang skulle redde dagen.

Det er da også en af manuskriptforfatterne fra Non-Stop, der har været inde over Sidste Stop (og mon ikke den danske titel hænger sammen med filmen fra 2014).

Manuskriptforfatteren, der har været inde over begge film, hedder Ryan Engle, men har ikke været inde over historien. Den er nemlig skabt af to debutanter, Byron Willinger og Philip de Blasi. Så måske han i virkeligheden bare har været tilknyttet som “fikser” på det oprindelige manuskript. Han har også været inde over den kommende Rampage, hvor han rent faktisk står bag historien – baseret på Commodore 64 spillet af samme navn.

Vi har også et kraftigt dansk islæt i Sidste Stop i form af Roland Møller. Han spiller “Jackson” og leverer en fin præstation, selvom det er et ualmindeligt amerikansk-klingende navn til en karakter, der taler med tydelig accent. Bevares, det kan vi leve med, men et mere internationalt navn havde altså fjernet den lille forhindring for at forblive i illusionen.

Vera Farmiga og Patrick Wilson ( begge kendt fra Nattens Dæmoner) genforenes også i denne film, hvor de dog ikke har scener sammen. Begge er dog – som altid – perfekte valg til deres respektive karakterer. Også selvom man kan se, hvordan de passer ind i historien, længe før det “afsløres”.

Sidste Stop får 4 små stjerner (eller rettere, splatter), men det er primært, fordi første halvdel fungerede utrolig godt. Sidste halvdel er dog ikke til mere end max 3 stjerner. Men den er sateme flot og medrivende fra start til slut! Hvis man da lige kan klare den over-amerikaniserede slutning.

FAKTA

Biografpremiere: 11-01-2018
Genre: Thriller, Action
Instruktør: Jaume Collet-Serra
Medvirkende: Liam Neeson, Vera Farmiga, Patrick Wilson, Sam Neill, Roland Møller m.fl.

Resumé
Michael MacCauley er en helt almindelig, hårdtarbejdende familiefar, der pludselig en dag bliver fyret. Der er udsigt til en kedelig tur hjem, men togturen bliver alligevel meget værre, end han kunne forestille sig. En passager fremlægger et tilbud til ham: Find den passager, der ikke passer ind, og bliv rigeligt belønnet. Det lyder nemt, men snart befinder Michael sig i et dødsspil, hvor han er den eneste, der kan forhindre mordene på samtlige passagerer ombord.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg