Heaven of Horror har været gæster på en podcast med Bangebuksene. Her taler vi om vores kærlighed til gyserfilm, hvorfor vi lavede denne hjemmeside, og hvilke film der skræmmer os allermest!

Det var en fornøjelse at nørde lidt rundt i gyser-universet med de to gæve gutter fra Bangebuksene.

Og vi kan naturligvis varmt anbefale at høre deres podcasts og nyde deres oplevelse med gyserfilm. Både når man er helt enig med dem og har vidt forskellige oplevelser med vores elskede genre.

Podcasts fra Bangebuksene ligger på iTunes, hvor du meget gerne må følge dem og smide en anmeldelse afsted.

Og så kan du da også høre Bangebuksenes podcast med Heaven of Horror nedenfor:

Du kan desuden også følge Bangebuksene på deres Facebook side her >

Bangebuksene bonus update og ekstra lir

In the Mouth of Madness, der var en af de første film, der skræmte mig, er nu identificeret. Det er jo naturligvis en klassiker af ingen ringere end gysermesteren John Carpenter (altså, Mr. Halloween).

I øvrigt er filmen fra 1995, og dermed er det faktisk mere end 20 år siden, jeg har set den. Det betyder dog også, at jeg ikke har været 10-11 år (som jeg antog i Bangebuksene podcasten), men nærmere 15-16 år. Oh well, jeg er jo også ScreamQueen, fordi jeg er lettere skræmt!

Vi taler også på et tidspunkt om vores oplevelse med The Walking Dead huset i Universal Studios Hollywood. Det har vi faktisk også tidligere lavet et indlæg om, som kan ses og læses her.

Derudover skal ingen snydes for synet af min første oplevelse med The Conjuring. Det var (som fortalt til Bangebuksene) til en forpremiere ved Drive In Bio i Lynge. Det var her, jeg beholdt både sikkerhedssele og hætte på. Enjoy!

ScreamQueen til The Conjuring forpremiere i Drive In Bio

Vi har i øvrigt også lavet et indlæg om hele oplevelsen her >

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg