Det spanske horror drama Verónica er en dyster og grum oplevelse. På den virkelige gode gyserfilm-måde altså! Og så er filmen et perfekt eksempel på, hvor godt børn kan fungere i netop gysergenren.

Verónica er instrueret af Paco Plaza, der står bag [REC]. Alene denne information er mere end nok til, at jeg gerne ville se filmen. Men det betyder altså også, at forventningerne er skruet godt op, for her har vi fat i en mand, der kan finde ud af at skabe gys.

Denne gang er vi ikke ude i hverken zombier eller en anden form for virus. Næ, Verónica er såmænd en god gammeldaws gyser med onde ånder (eller dæmoner, om man vil), der finder vej til Verónica. Porten til det mørke er blevet åbnet, efter et Ouija-bræt kontaktforsøg med det hensiddes. Endda under en solformørkelse, hvilket da også er at bede om problemer.

LÆS OGSÅ:

Vores anmeldelse af Veronice-prequel SISTER DEATH >

For en gangs skyld er Ouija-brættet dog ikke bare en jævn fiks idé fra teenagerpiger, der keder sig. Verónica er nemlig alene med sin mor og tre mindre søskende efter hendes fars død. Det er derfor helt konkret hendes far, hun håber at komme i kontakt med. Og der kommer da en form for kontakt, men det lader ikke lige til at være farmand, der hilser på.

Filmens historie udspiller sig i 1991 og er baseret på en sand historie. Der findes simpelthen en politirapport, der omtaler netop denne hændelse. Til sidst i filmen får vi da også en del detaljer om netop den oprindelige historie. Der var endda også en solformørkelse i 1991, selvom det vist ikke lige er en del af den oprindelige historie.

Verónica (2017) gyserfilm

Fantastisk debut af Sandra Escacena

Nu hedder filmen jo Verónica og er opkaldt efter hovedpersonen. Det stiller helt naturligt enorme krav til, at skuespilleren kan levere varen 110%. Filmen står og falder simpelthen med en meget ung skuespillers præstation, men Sandra Escacena leverer en pragtpræstation.

Desuden er Ana Torrent med i en mindre birolle som hendes mor. Hun spillede hovedrollen i Snuff fra 1996, der blev instrueret af Alejandro Amenábar, der efterfølgende skrev og instruerede The Others.

Sandra Escacena, der altså spiller hovedrollen som Verónica, har ikke lavet så meget som en kortfilm før denne spillefilm. Det er hendes debut som filmskuespiller, og Verónica indledes derfor med en form for “Introducing Sandra Escacena” (dog på spansk). Og sikke en introduktion af et nyt talent. Hun er – meget passende – uhyggeligt god.

Jeg tænker straks på The Exorcism of Emily Rose, der var Jennifer Carpenters hovedrolledebut. Hun var dog en del ældre, end Sandra Escacena er, og havde primært haft biroller i komedier, men de to præstationer er for mig tæt på samme niveau. Filmene er dog ikke sammenlignelige, selvom de har dét til fælles, at begge betegnes som gyser-drama.

Efter Verónica har Paco Plaza lavet en kortfilm, hvor Sandra Escacena også spiller en af hovedrollerne. Så nu har hun to titler på sit IMDb resumé og begge er instrueret af Paco Plaza.

Paco Plaza er en gysermester

Sjovt nok var det da også Jennifer Carpenter, der spillede hovedrollen i den amerikanske genindspilning af Paco Plazas superhit [Rec]. Den kom til at hedde Quarantine og var næsten en scene-for-scene remake, som absolut ikke var bedre end den originale. Tværtimod.

Paco Plaza var dog ikke alene om at skabe den spanske zombie-franchise [Rec]. Instruktionen af de to første film var således i samarbejde med Jaume Balagueró. De stod også bag manuskriptet til første film i samarbejde med Luiso Berdejo, der senere var med til at skrive den fantastiske Painless. Både før og efter [Rec] har Jaume Balagueró da også skabt flere fantastiske gyserfilm som De navnløse og Sleep Tight.

Ingen af de to andre [Rec] gutter har dog været med inde over Verónica. Selvom Paco Plaza har været med til at skrive manuskriptet, så er det skrevet i samarbejde med Fernando Navarro. Han har til gengæld også skrevet manuskriptet til en anden spansk gyserfilm med titlen Muse. Manuskriptet til Muse er skrevet i samarbejde med filmens instruktør, som er Jaume Balagueró, så der er alligevel endnu en forbindelse til den spanske gyser-franchise.

Verónica (2017) gyserfilm

Fuld skrald på uhyggen!

Verónica har som sagt ingen zombier, men den har i dén grad samme intensitet, som vi kender fra Paco Plazas tidligere film. Nå ja, og eftersom hovedpersonen er en katolsk skolepige, så er der også en del nonner. Nu er det ikke, fordi nonnerne er onde, som vi nok kommer til at opleve det i The Nun.

Der er dog alligevel en del uhygge forbundet med især én af dem. Hun kaldes da også for Søster Død (Hermana Muerte), men hun prøver da at hjælpe stakkels Verónica.

Ja, vi elsker spansk horror her, men derfor har vi også set en del dårlige spanske gyserfilm. Dette er dog ikke en af dem. Der er absolut tale om et horror drama og ikke vild zombie-action, som du måske kender instruktøren for. Til gengæld er der som sædvanligt fokus på gode karakterer, fantastiske skuespilpræstationer (også fra de mindre børn, der spiller Verónicas mindre søskende) og fuld skrald på uhyggen.

Så sørg nu for at se den!

FAKTA

VOD-premiere: 15-01-2018
Genre: Horror, Drama
Instruktør: Paco Plaza
Medvirkende: Sandra Escacena, Bruna González, Claudia Placer, Ana Torrent

Plot

Un­der en sol­for­mør­kel­se går Vero­ni­ca og hen­des to ven­ner ned i kæl­de­ren på de­res sko­le med et Qui­ja-bræt for at for­sø­ge at frem­kal­de døde ån­der. Glas­set rev­ner midt i se­an­cen, og Vero­ni­ca går i tran­ce og be­svi­mer ef­ter­føl­gen­de, hvil­ket skræm­mer hen­des ven­ner. Da hun våg­ner igen, hu­sker hun in­gen­ting. Hjem­me igen be­gyn­der Vero­ni­ca at mær­ke små for­an­drin­ger som ting, der plud­se­lig skif­ter plads og at høre ån­de­d­rag i mør­ket.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.