:: Anmeldelse ::

Der er et par ting, som jeg absolut ikke er tilfreds med i denne film. Primært fordi den faktisk er udmærket, når ikke det kammer over og den relativt troværdige historie kører ud på et overplan. Skuespillet er fint, men heller ikke mere. Til tider er det svært at lure, om det er historien, der står i vejen for, at filmen ikke løftes mere, eller om det bare er nogle lidt kedelige præstationer fra castet.

Det er grundlæggende en interessant historie med et spændende koncept, men der er rigtig mange pointer, der bliver forceret i ekstrem grad – og så er der også lige problemet med, at visse scener i den grad skal malkes for alt, hvad den kan trække… og så lige lidt mere.

‘Dread’ er helt fin til en horror-aften i sofaen, men den er ikke mere end en "hygge" film, og er ikke noget man efterfølgende kan forestille sig et gensyn med. Hvis filmen havde fået en lidt camp eller kitch vinkling, så kunne det nok have løftet både historien og skuespillet meget. Det primære problem med denne film er nemlig, at den slet og ret tager sig selv alt for alvorligt. Men bare du ikke gør det som tilskuer, så er det fin underholdning.

Fakta

(Originaltitel: Clive Barker’s Dread)

På DVD: 25-05-2010 
Genre: Gyser | Horror 
Instr.: Anthony DiBlasi
Medv.: Jackson Rathbone, Shaun Evans, Jonathan Readwin, Laura Donnelly, Hanne Steen, m.fl.  
Land: USA | UK, 2009

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg