The Darkest Hour er betydelig bedre, end jeg havde frygtet (og forventet).

Jeg har meget svært ved at forstå Emile Hirschs filmvalg nogle gange. Her har vi en skuespiller, der har haft absolutte glansroller i bl.a. ‘The Secret Lives of Alterboys’, ‘Into the Wild’ og ‘Milk’, og han har arbejdet nærmest non-stop siden starten af sin karriere.

Men pludselig er det som om, vi kun ser ham i kæmpe Blockbuster-film, der måske nok er dyrt producerede, men til gengæld i sørgeligt underskud, når det kommer til indhold. Når det er sagt, skal jeg dog være den første til at erkende, at jeg faktisk blev positivt overrasket over ‘The Darkest Hour‘, der var betydelig bedre, end jeg havde frygtet (og forventet).

Ikke at det betyder, jeg ikke rullede med øjnene undervejs, og undrede mig meget over historiens forløb og udfoldelse. Der er nogle tossede udviklinger, og den bliver super pompøs og alt for alvorlig, mens det flyver rundt med de absolut mest klichéfyldte replikker, man kan forestille sig. Men for fanden da, jeg var sgu godt underholdt det meste af vejen. De indbyrdes forhold karaktererne imellem, og de spøjse biroller undervejs, gav meget mere liv til filmen, end jeg havde turde håbe på.

Og så indrømmer jeg blankt, at jeg – på trods af mine store forkærlighed for USA – synes det var uendeligt forfriskende, at det (om end noget stereotypiske) russiske persongalleri var meget positivt. Faktisk fik de ærkerussiske personer tilført alle de styrker, som normalt er forbeholdt amerikanske heltekarakterer. Dét var dejligt at se, og var direkte medvirkende til at understrege medmenneskelighed, loyalitet og sammenhold.

Af en apokalyptisk film at være, er den nok ret tam. Der er nærmest ingen blod overhovedet – men det er i sagens natur forståeligt, da menneskerne nærmest grilles og bliver til aske – ligesom der er en solid “Det skal nok gå alt sammen”-følelse hele vejen igennem. Ikke at man bare skal forvente en happy ending, for der er mange overraskelser undervejs, og netop disse gør filmen værd at se.

Det bør også nævnes, at 3D effekterne kommer flot til sin ret i denne film, så selvom jeg vil mene, den kan nydes fint i 2D, giver det på alle måder filmen en ekstra dimension og dybde, som løfter totaloplevelsen på en rigtig lækker måde.

Fakta

Biografpremiere: 10-01-2012
Genre: Horror | Thriller | Action
Instr.: Chris Gorak
Medv.: Emile Hirsch, Olivia Thirlby, Rachael Taylor, Max Minghella, Joel Kinnaman m.fl.
Land: USA | Rusland, 2011

Vi følger fem unge turister, som er strandet i Moskva, efter at verden er blevet angrebet af rumvæsner. Rumvæsnerne synes mildest talt uovervindelige, fordi de viser sig at være usynlige energiformer. Nu må de unge turister kæmpe for overlevelse og samtidig stoppe de udefrakommendes ødelæggende plan.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg