Dream Home (4/6)

:: Anmeldelse ::

Hold da op, hvor kan man sidde og få et blødende hjerte for den stakkels kvinde, der konstant udsættes for den ene uheldige situation efter den anden. Man forstår faktisk, at hun går amok, selvom det dog er et noget ekstremt udtryksmiddel, hun kaster sig over. Koldblodigt – og meget voldsomt – mord.

Vi hopper en del rundt i tidslinjen, selvom den dog er forholdsvis kronologisk fortalt. Vi befinder os i nutiden og ser samtidig, hvad der er sket i hendes fortid, som har drevet hende til de aktuelle handlinger. Hvis man i starten bare troede, hun var stjernepsykopat, så begynder man ret hurtigt at forstå, hvad der har drevet hende ud over kanten og dermed opgive alle normale løsninger. Hun havde allerede gjort alt rigtigt, men blev straffet hver gang, mens andre kunne opføre sig som svin og slippe af sted med det.

I starten af filmen var jeg ret irriteret over hovedrollen. Skuespillet fejlede ingenting – tværtimod – men skuespillerinden har et meget tydeligt vesterlandsk udseende i forhold til alle andre i filmen. Dette er en smule mystisk, når man ser begge hendes forældre, en bedsteforælder og en bror, som alle ser meget kinesiske ud. Det er naturligvis bare en detalje, men det giver en skævhed, som man måske er lidt i tvivl om, hvorvidt den er intentionel. Det var den nok ikke, og vi skal blot antage, at denne kvinde altså er i familie med alle andre. Fred være med det, jeg skal ikke være pernitten. Og slet ikke eftersom filmen faktisk er rigtig god!

Fakta