:: Anmeldelse ::

Fright Night er tilbage med en direkte-til-dvd fortsættelse til genindspilningen med Colin Farrell i hovedrollen fra 2011. Egentlig kan man nok ikke kalde det en egentlig fortsættelse, for 2’eren ignorerer fuldstændig den første film, og kaster sig ud i en ny historie med de samme karakterer spillet af nye (læs: billigere) skuespillere. Og det er altså en blandet fornøjelse at se det nye cast.

Filmen er skrevet af Matt Venne, der faktisk udelukkende har skrevet manuskripter til horrorgenren. Primært afsnit af TV-serier (som Masters of Horror) samt en række 2’ere, så dette er tilsyneladende hans specialitet. Problemet med lige præcis denne 2’er – foruden den bizarre indledende oplevelse af at se de samme karakterer, der altså ikke har oplevet den originale historie – er desværre også, at denne historie er ret kedelig.

Dette bliver desværre ikke bedre af at hovedrollen er malplaceret, ucharmerende og uvedkommende og dennes bedste ven er enormt overspillet på grænsen til psykotisk, hvorfor deres venskab er filmens største gåde. Vampyrer tror jeg helt oprigtigt mere på, end disse to knægte spillet af henholdsvis Will Payne (Elfie Hopkins: Cannibal Hunter) og Chris Waller (Inbred).

Eneste lyspunkt i denne rodebiks er vampyren Gerri (ja, Jerry er blevet en kvinde i denne udgave), som spilles af Jaime Murray (Dexter). Hun spiller sin rolle med enorm selvironi og gør den super kitsch, hvilket netop er den tilgang, der helt overordnet kunne have løftet filmen som helhed. Se kun denne film for hendes skyld og prøv så – for din egen skyld – at se gennem fingrene med, at det ellers ikke er en videre spændende film på trods af hendes ægte vampede vampyrstil.

Fakta

DVD-premiere: 08-01-2014
Genre: Horror
Instruktør: Eduardo Rodriguez
Medvirkende: Sean Power, Jaime Murray, Chris Waller, Will Payne, Sacha Parkinson, John-Christian Bateman, Liana Margineanu, Alina Minzu, Adi Hostiuc m.fl.

Om forfatteren

  • Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.