:: Anmeldelse ::
Hold fast på hat og briller, for det her en en rutchebanetur af de helt store. og det er absolut ikke ubetinget godt. Tværtimod. Den starter virkelig sløvt med nogle ekstremt tørre replikker og generelt dårligt skuespil, hvorefter den virkelig opper sig og faktisk bliver helt god omkring en trediedel inde i filmen. Vi hoppede godt i sædet et par gange, og var pludselig helt med igen.
Men så kommer sidste trediedel af filmen, og der hopper kæden altså fuldstændig af. Pludselig er de onde ånder gået fra at være usynlige eller ret creepy udseendet manifestationer af de kroppe, ånderne engang besad, men så sker der det, at vi bevæger os over i nogle effekter, der mest af alt minder om noget taget fra ‘Ghostbusters’. Det gør reelt, at man skifter fra at sidde med hjertet i halsen til at rulle med øjnene og undre sig voldsomt over, hvordan de igen kunne tabe filmen så uelegant på gulvet.
Castet er overordnet virkelig ringe – med en forfriskende undtagelse af de to "Paranormal Investigators" spillet af Tchéky Karyo og Meghan Perry. Faktisk er det først med introduktionen af Meghan Perry, at der pludselig kommer liv i replikkerne og lidt kant på historien. Konklusionen kan kun være, at starten og slutningen med nød og næppe slæber sig op på 2 splatter, mens midten lå på solide fire splatter – især takket være de førnævnte to skuespillere og nogle veltimede chok. Men det er kun med lidt goodwill, at vi giver The Gravedancers 3 splatter.
:: Heaven of Trivia ::
Fakta
(Originaltitel: Gravedancers)
På DVD: 19-02-2008
Genre: Gyser, thriller
Instr.: Mike Mendez
Medv.: Dominic Purcell, Tchéky Karyo, Josie Maran, Clare Kramer, Marcus Thomas. m.fl.
Land: USA, 2006
- Dødens herskerinde: Sæson 2 – Anmeldelse | Netflix - 19/03/2025
- Mickey 17 – Anmeldelse (3/6) - 18/03/2025
- The Electric State – Anmeldelse | Netflix (4/6) - 14/03/2025