Det starter så godt, at man sidder og bliver helt sur undervejs, når filmen i stadig større grad mister fokus og – i særdeleshed – fremdrift. Du godeste, tiden stod nærmest stille til sidst og spilletiden er altså kun omkring 1 time og 20 minutter.

Indledningsvis troede jeg faktisk, at dette måske kunne være en ny Halloween klassiker, som man kunne hive frem og gense hvert eneste år… og dog, det kan faktisk stadig være aktuelt, hvis altså man stopper filmen efter cirka 20 minutter, for derefter begyndte det altså at gå ned ad bakke.

Det er dog instruktionen eller måske producenterne, der kan bebrejdes den kedelige udvikling, for castet – med Chloe Rose i den altdominerende hovedrolle – gør faktisk et rigtig godt stykke arbejde. Derimod er det nogle virkelig irriterende visuelle virkemidler, der består af en eller anden fiks metode, hvor man har filmet i mørke og så lagt et lyserødt-lilla filter på og gjort det til en twillight zone-agtig virkelighed. Noget jeg syntes fungerede super de første par minutter, men da en trediedel af filmen pludselig var i en underlig fesen lyserød farveskala, så forsvandt uhyggen ret hurtigt.

Instruktionen stod Bruce McDonald for, og han er ellers bag Pontypool og en række af de bedste TV-serier for tiden samt ikke mindst en række teen TV-serier (inklusiv Degrassi: The Next Generation, som Chloe Rose havde hovedrollen i).

Manuskriptet er også skrevet af en person, som jeg ville forvente mere af, nemlig Pascal Trottier. Han har især lavet mange kortfilm, men også står bag A Christmas Horror Story (2015), som desværre ikke har en dansk premieredato på nuværende tidspunkt. Og jeg glæder mig stadig som et lille barn til den film, for grundlæggende var Hellios jo fantastisk i starten, så hvis man kan bevare den energi og spænding længere i A Christmas Horror Story, så kan vi godt glæde os allesammen.

Fakta

Biografpremiere: CPH PIX 15
DVD-premiere: 15-10-2015
Genre: Horror, Thriller
Instruktør: Bruce McDonald
Medvirkende: Chloe Rose, Robert Patrick, Rossif Sutherland m.fl.

Resumé
Verden ville være fattigere på græskar og gyserfilm, hvis vi ikke havde Halloween. Hellions fyrer op for et djævelsk festfyrværkeri med historien om en 17-årig, vordende mor, der opsøges af maskeklædte børn, som vil have meget mere end en slikpose. Et surrealistisk horror-ride fra instruktøren bag zombiesensationen ’Pontypool’.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg