Der er ingen tvivl om, at vi skal holde meget øje med Daniel Bødker Sørensen, der fortsætter med at vise enormt potentiale med gyser-kortfilmen Nu er solen død. Læs vores anmeldelse her.

Vi stiftede bekendtskab med filmskaberen første gang i 2013, hvor vi anmeldte hans kortfilm trilogi Korsveje, der absolut varmt kan anbefales. Nu har han så vundet CPH PIX 2015 Movie Battle med Nu er solen død, og det forstår man så sandelig godt, når man har set den.

Filmen beskrives kort og godt som en POV-slasher, og det dækker på sin vis meget godt. Det dækker dog ikke den fantastisk frygtindgydende psykologiske horror, der ligger i selve nerven af filmen.

Og hold nu kæft, hvor er det bare gennemført elegant lavet. Efterhånden blive man altså ret hærdet, og jeg troede ikke ligefrem, det ville være en dansk kortfilm, der kunne ryste mig. Der tog jeg så fejl. Jeg skulle sateme ikke lige ud til postkassen en tur efter at have set denne film!

Enkel POV-historie

nu er solen død - anette Historien er helt enkel og behøver ingen nærmere forklaring, da vi ser alt fra hovedpersonens øjne. Og ja, det ligger ligesom i hele Point-of-View konceptet, men her er der intet kamera eller found footage. Vi er bare inde i hovedpersonens hoved, og det er nok med til at skabe den ekstra paranoide stemning.

Det kræver også sit af skuespilleren, og her leverer Anette Støvelbæk (kendt fra bl.a. TV serierne Krøniken og Lærkevej) varen helt perfekt. Skurken i filmen spilles af ingen ringere end Bamse selv – altså Søren Hauch-Fausbøll. Og han er super creepy i rollen med sine specielle øjne.

nu er solen død - sørenHer på Heaven of Horror er vi som sagt meget begejstrede for Bødker Sørensen, og vi elsker oven i købet også kortfilm, hvilket han hidtil har fokuseret på.

Vi må dog indrømme, at nu ville det snart være lækkert, om vi kunne få en spillefilm fra hans side, som kunne komme ud til et endnu bredere publikum, så vi kan dele fornøjelse med et langt større publikum.

Læs mere om Nu er solen død på deres Facebook-side >

Om forfatteren

  • Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.