:: Anmeldelse ::

Vi har langt om længe fået set Daniel Bødker Sørensens kortfilms-trilogi Korsveje, som i alt varer 26 min.

Generelt er dette en interessant lille samling af gyser-kortfilm, der spænder over en del forskellige horror-subgenrer.

Vi anmelder de tre kortfilm enkeltvis nedenfor.

Film 1 – Jeg er hos dig

Her har vi fat i en paranormal gyser, hvor det er ånder, der leverer uhyggen. Det mest vellykkede i denne film er dog selve storytelling-elementet, der giver god tid – på trods af, at det er en kortfilm – til at man får lidt indsigt i hovedrollen. Han er en ganske almindelig ung mand, med en ganske almindelig lejlighed, og netop det at følge ham rundt i alt det normale, mens der kommer unormale (eller paranormale) hændelser, fungerer overraskende godt. Der er dog små fodfejl, og det er desværre også dem, der gør, at denne film ikke bliver super vellykket på trods af potentialet.

Film 2 – Bånd 001

Dette er klart den mest vellykkede og uhyggelige af de tre kortfilm. Vi befinder os i et helt almindeligt hjem, som igen er en lejlighed, og vores hovedperson er atter en gennemsnitlig ung mand. Denne gang er det en mere nærliggende og genkendelig situation for det fleste, nemlig at naboerne larmer usandsynligt meget midt om natten, hvilket driver vores hovedperson vanvittig, hvorfor han begynder at optage disse natlige optrin, så han kan sende dem ind til boligselskabet sammen med sine klager. En aften bliver det dog noget vildere end normalt, og så er det, den virkelige uhygge tager fat.

Film 3 – For evigt

Den svageste film af de tre, da man slet ikke når at engagere sig i karakterene. På alle de områder, hvor den første film har en klar force, fejler denne film desværre. Vi når ikke at få noget som helst forhold til hovedpersonen (igen en ung mand i en almindelig lejlighed), og når der benyttes flashback, der sammen med voice-overs skal forklare situationen, virker det meget fladt og kedeligt, hvilket gør, at man ikke rigtig bliver engageret i historien.

Helhedsindtrykket er klart over middel takket være to ting; kortfilm, der følger konceptet flot og ikke trækker ud, men leverer budskab og plot knivskarpt, og så – i særdeleshed – Henning Jensens små introer til hver historie. Den mands stemme og ansigt alene, kan hæve niveauet for nærmest alt. Og så har hans stemme altså en dybde, der er oplagt til både eventyr og horror.

Det vindende ved denne kortfilms-trilogi er uden tvivl repetitionen af, at vi følger en tilsyneladende gennemsnitlig ung mand i en ganske almindelig lejlighed i en storby. Det giver et element af “it could happen to you”, hvilket altid er et vindende element i gysergenren. Der er klart potentiale til at forvente flere gode ting fra Daniel Bødker Sørensen, der både har skrevet, instrueret, klippet og produceret disse kortfilm. Det bliver spændende at se, hvad der kommer fra hans side hen ad vejen, hvor han forhåbentlig bevæger sig videre rundt i vores genre.

Fakta

Instruktør: Daniel Bødker Sørensen
Medvirkende:
Henning Jensen, Mikkel Lindhardt Bøhling, Birthe Sørensen, Claes Emil Holmberg m.fl.
Genre: Horror

Du kan se filmen i Videoteket hos Cinemateket, København.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.