INTRUSION på Netflix er en ny thriller, der byder på en slutning, som smager ret meget af en regulær gyserfilm. Med Freida Pinto og Logan Marshall-Green i hovedrollerne bæres historien troværdigt frem mod sin voldsomme slutning. Læs vores fulde Intrusion anmeldelse her!
INTRUSION er en ny Netflix thriller, der er betydeligt bedre, end traileren fik mig til at tro. Jeg er bare ret undervældet af de fleste trailere for tiden. Primært fordi de oftest er en form for resume, og jeg foretrækker på alle måder at undgå spoilers.
Det betyder dog også, at mine forventninger ofte ryger godt ned, inden jeg skal se en film. Lige for denne nye Netflix-film betød det heldigvis, at jeg blev glædeligt overrasket. I stedet for en ret plat thriller, så er dette en psykologisk thriller med solide gyser-elementer. Dét kan jeg li’!
Læs videre på vores Intrusion anmeldelse herunder, og find filmen på Netflix nu.
Uhygge på hjemmefronten
Med Freida Pinto og Logan Marshall-Green i hovedrollerne er Netflix-filmen Intrusion nærmest automatisk ret godt fra start. Freida Pinto spiller rollen som Meera, der er en sød og klog hustru til Henry, som spilles af Logan Marshall-Green.
Meera og Henry er flyttet ind i deres spritnye hus (tegnet af Henry selv), der ligger langt ude på landet. De ville væk fra byens rotteræs i Boston, og dét må man sige er lykkedes. Desværre holder ro og tryghed ikke længe i deres nye hus.
ANDRE NETFLIX-FILM MED NY BOLIG SOM OMDREJNINGSPUNKT
Der er nemlig indbrud en dag, mens ægteparret har været på date i den nærliggende by. Derefter føles det pludselig ikke særlig sikkert at bo langt væk fra alt og alle. Henry prøver dog fortsat at være den beskyttende and støttende mand overfor Meera, der bestemt ikke er særlig tryg og glad længere.
Meget troværdige præstationer
Som ægtepar gennem 12 år er Freida Pinto og Logan Marshall-Green dejligt troværdige helt fra starten. Det er faktisk altafgørende, for ellers havde historien ikke fungeret. Bevares, Henry kan virke noget overbeskyttende overfor Meera. Nærmest en “curling-far”. Men vi lærer hurtigt, hvorfor han er så beskyttende overfor hende.
Hvis ikke du kender Freida Pinto helt tilbage fra hendes spillefilmdebut i Slumdog Millionaire (2008), så kender du hende nok fra andre produktioner. Hun var blandt andet med i Rise of the Planet of the Apes.
Her hos Heaven of Horror er det dog især Logan Marshall-Green, vi længere har været meget glade for.
Fra han medvirkede i Devil (2010), baseret på en historie af M. Night Shyamalan, til Karyn Kusamas The Invitation (2015) og Leigh Whannells Upgrade (2018). Logan Marshall-Green gør bare altid indtryk og er den perfekt kamæleon som skuespiller. Noget, der er perfekt, i netop en film som Intrusion.
Se Intrusion på Netflix nu!
Adam Salky er instruktøren bag Intrusion, mens manuskriptet er skrevet af Chris Sparling. En ret skøn kombination for mig. Adam Salky har tidligere lavet ret mange kortfilm og kun få spillefilm. Der er dog allerede endnu en spillefilm på vej fra ham, nemlig gyserfilmen The Ceremony, der er i pre-production nu.
Manuskriptforfatter Chris Sparling har også instrueret et par film, men jeg synes ofte, det går bedre, når han “kun” skriver manuskriptet. Som både instruktør og forfatter har han lavet Mercy og The Atticus Institute, der begge fungerer fint på flere områder. Som ren manuskriptforfatter har han dog lavet den klaustrofobiske Ryan Reynolds film Buried (2010), der står noget skarpere.
MERE SKREVET AF CHRIS SPARLING
Horror-thriller filmen ATM fra 2012 er også skrevet af Chris Sparling >
Med en spilletid på lige omkring 92 minutter skal du aldrig vente længe på, at historien bevæger sig frem. Selv de mere langsomme scener er ofte ret intense. Det er en ægte psykologisk thriller, der dog også byder på en gyserfilm-slutning, så Intrusion er ikke for sarte sjæle med hang til paranoia.
Intrusion kan ses på Netflix fra den 22. september 2021.
FAKTA
Instruktør: Adam Salky
Manuskript: Chris Sparling
Medvirkende: Freida Pinto, Logan Marshall-Green, Robert John Burke, Sarah Minnich
Plot
Efter et røveri i et pars nye drømmehjem ender med døden, leder den traumatiserede kone efter svar – og opdager, at den virkelige fare kun lige er begyndt.